Der skal skæres to procent af EU-Kommissionens udspil til et nyt langsigtet budget for EU.

Det foreslår det cypriotiske EU-formandskab.

Cypern fremlagde torsdag den første såkaldte forhandlingsboks med konkrete tal på det kommende budget. Budgettet skal efter planen gælde fra 2028 til 2034.

Udspillet kommer forud for, at EU-landenes stats- og regeringschefer på EU-topmødet i næste uge for første gang skal diskutere de konkrete tal i det kommende EU-budget.

Her ventes forslaget at møde hård modstand fra lande som Tyskland, Holland, Sverige og Finland, der ønsker markant større nedskæringer i EU-Kommissionens udspil.

EU-Kommissionens udspil er i forvejen det største nogensinde i EU's historie.

Det lyder på samlet omkring 2000 milliarder euro. Det svarer til 15.000 milliarder kroner.

Skuffelsen hos den tyske regering bliver ikke mindre af, at de nedskæringer, som cyprioterne foreslår, især rammer Den Europæiske Konkurrenceevnefond.

Styrket konkurrenceevne og innovation er ellers nogle af mærkesagerne for de lande, der som Tyskland ønsker at "modernisere" EU-budgettet.

Det gælder også Danmark, der ønsker fokus mod nye prioriteter og er åben for at se på ændringer i støtten til landbruget og de såkaldte samhørighedsmidler til EU's fattigste regioner.

Den tidligere danske SVM-regering var dog åben over for et større EU-budget og har meldt sig af spareholdet i EU. Til gengæld ønsker Danmark lige som Tyskland en "modernisering" af budgettet.

Lige præcis landbruget og betalingerne til regionerne slipper dog for store nedskæringer i Cyperns forslag til forhandlingsboks.

Den tilgang har støtte af i alt 16 EU-lande, der kalder sig "vennerne af samhørighed".

Altså lande, der støtter store udbetalinger til de fattigste regioner i EU.

Gruppen består især af syd- og østeuropæiske EU-lande.

Dermed kan der være lagt op til et hårdt opgør mellem de nordlige lande og så de syd- og østeuropæiske lande, der ønsker en markant udvidelse af EU-budgettet.

Forhandlingerne bliver ikke lettere af, at det i vid udstrækning bliver nettobidragsyderne til EU-budgettet som Tyskland og de nordeuropæiske lande, der skal bidrage til gildet.

Flere af de lande presser dog på for at få skåret 15 procent af EU-Kommissionens udspil.

De mere sparsommelige lande har svært ved at forstå, at EU skal udvide sit budget, mens mange EU-lande kæmper med store budgetunderskud, manglende investeringer i energiomstilling og krav om en stor udbygning af forsvaret.

Dermed er der lagt op til et klassisk EU-opgør om penge i efteråret, hvor Irland har EU-formandskabet.

Når EU-landene på et tidspunkt er enige internt, så skal de til sidst forhandle budgettet på plads med EU-Parlamentet.

Det ventes først at ske i løbet af 2027, så budgettet efter planen kan træde i kraft 1. januar 2028.

Et flertal i EU-Parlamentet har dog vedtaget en forhandlingsposition, der vil gøre forhandlingerne endnu sværere.

Flertallet i EU-Parlamentet ønsker nemlig at øge det i forvejen rekordstore budgetudspil fra EU-Kommissionen.

/ritzau/