Nyt jordskælv ryster bygningerne i Tokyo

Et kraftigt jordskælv har ramt ud for Japans kyst. Der er ikke udsendt tsunamivarsel.

Et jordskælv, der blev målt til 6,3 på richterskalaen, har ramt ud for Japans kyst, oplyser USA's Geologiske Undersøgelser.

Skælvet udløser ikke risiko for tsunamier, siger Japans meteorologiske institut.

Skælvets epicenter lå i Chiba-regionen tæt ved kysten øst for hovedstaden Tokyo, meddeler instituttet.

Øjenvidner i Tokyo siger, at det kraftige skælv fik bygningerne til at ryste.

/ritzau/Reuters