Nyt diktatur lurer i Egypten

Det Øverste Militære Råd har taget den lovgivende magt i Egypten.

Tilhængere af den selvudnævnte vinder af Egyptens valg, får måske en lidt anden styreform end antaget.  Fold sammen
Læs mere
Foto: PATRICK BAZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens man så småt gik i gang med at optælle stemmerne til præsidentvalget i Egypten søndag aften, valgte landets midlertidigt regerende militærråd at tildele sig selv lovgivningsmagten.

Det skete i forlængelse af, at en forfatningsdomstol i sidste uge erklærede parlamentsvalget i vinter for ugyldigt, og selv om der senere på ugen udråbes en ny præsident, har militærrådet givet sig selv så meget magt, at der reelt vil være tale om et nyt militærdiktatur i Egypten, vurderer professor Jakob Skovgaard-Petersen, som er tidligere leder af Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Cairo.

- Man må nok sige, at det her er en form for militærdiktatur. For militærrådet kan både blokere for den udøvende magt, og så er det dem, der lovgiver - i al fald i den første lange tid - og dermed tager mange af initiativerne til den politik, der finder sted, siger han og tilføjer:

- Desuden bliver det militærrådet, der nedsætter den grundlovgivende forsamling, som skal skrive den nye forfatning. Endelig sikrer de sig, at militærets ledelse, økonomi og beslutninger af militær karakter er uden for civil rækkevidde. Så ja, i mine øjne er det et militærdiktatur, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Råd begrænser præsidentens magt

Dermed vil det egyptiske militær reelt gå fra at have haft den præsidentielle magt med Hosni Mubarak, som blev afsat i februar sidste år, til i stedet at have betydende lovgivende magt og et veto over alle vigtige beslutninger, påpeger Jakob Skovgaard-Petersen.

Han sammenligner scenariet med den politiske konstellation i Iran, hvor man godt nok vælger en præsident på demokratisk vis, men samtidig begrænser hans magt, fordi man i form af ayatollah Ali Khameini har en religiøs leder, der kan bremse al den lovgivning, han ikke kan lide.

- Det er jo lidt det, som det øverste militære råd kan i Egypten. Det vil sige, at man har elementer af demokrati, men de er begrænset af udemokratiske institutioner, og i sidste ende er det de udemokratiske institutioner, der har den egentlige magt, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Han vurderer, at det vil føre til nye og store konfrontationer mellem demonstranter og soldater i Egypten.

- Alle, som jeg kender, er selvfølgelig stærkt oprørte. Nogle er meget resignerende, men de fleste synes, at nu må vi gå ud og kæmpe for at forsvare alt det, vi opnåede sidste år. Det ved militærrådet jo godt, men det har altså vurderet, at der er så mange egyptere, der er tilpas trætte af situationen til, at militærrådet kan tillade sig at gøre det.

Præsidentvalget i Egypten har stået mellem Ahmed Shafiq, der var premierminister under Hosni Mubarak, og Mohammed Mursi, der er Det Muslimske Broderskabs kandidat.