Nyt bombeattentat bringer Libanon på randen af kaos

Mordet på en ledende, kristen general truer med at destabilisere Libanon yderligere. Den pro-vestlige regering skyder skylden på Syrien, der til gengæld hævdede, Israel står bag. Attentatet har ikke blot udløst en lavine af konspirationsteorier; det kan kaste Libanon ud i yderligere vold og ustabilitet.

Den libanesiske general Francois Hajj blev i går dræbt, da hans bil passerede en olivengrøn BMW med 35 kilo sprængstof, som detonerede via fjernbetjening, i Beiruts kristne Baaba-kvarter. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

»Vi står over for en sikkerhedskatastrofe i dag,« lød det fra den libanesiske, kristne oppositionsleder Michel Aoun.

Selv om Aoun, der selv er tidligere general, må formodes efterhånden at være hærdet af begivenhederne i det blodige politiske opgør i Libanons kulisser, beskrev Reuters ham som »tydeligt rystet«, da han konstaterede, at hans eget førstevalg til posten som ny chef for det libanesiske militær var blevet det seneste offer i et Libanon, hvor attentater hører til dagens blodige uorden.

Bilbombe, der i går morges dræbte general Francois Hajj og mindst to andre i en forstad til Beirut, har yderligere destabiliseret Libanon, der er splittet af en dyb politisk krise.

Den maronittiske katolik og brigadegeneral 54-årige Hajj var anset for at være en ledende kandidat til at efterfølge militærets stabschef general Michel Suleiman. Libanons stridende fraktioner er omtrent blevet enige om at vælge Suleiman som præsident. Hajj blev dræbt, da hans bil passerede en olivengrøn BMW pakket med 35 kilo sprængstoffer, som detonerede via fjernbetjening og skabte et krater to meter bredt og en meter dybt i fortovet.

Angrebet på Hajj, der var timet med en eskalering i den politiske krise, udløste straks omfattende spekulationer om, hvem der stod bag.

Libanon befinder sig i et sprængfarligt magttomrum, der har varet siden den 23. november, hvor den tidligere præsidents embedsperiode udløb. Den provestlige regering og oppositionen, der er anført af det shiamuslimske parti Hizbollah og allieret med Syrien og Iran, er fastlåst i et magtspil om præsidentposten. Og afstemningen i parlamentet er blevet udsat flere gange, senest i går.

Mordet er det niende attentat, siden den tidligere præsident Rafik Hariri i 2005 blev dræbt af en bilbombe. Men det er første gang et angreb finder sted mod det libanesiske militær, som generelt anses for at være en stabiliserende, neutral faktor i Libanons rivaliserende kludetæppe af sekter og alliancer.

Ukendte gerninsgmænd
Anti-syriske politikere beskyldte straks Syrien for at stå bag attentatet.

Minister for telekommunikation Marwan Hamadeh sagde, at den »syriske-iranske akse« var skyldig. Regeringen og vestlige allierede anser også Syrien for i løbet af de sidste tre år at have udført rækken af mord på celebre vestligt orienterede politikere og journalister. Syrien blev efter eksplosionen, der dræbte Hariri, tvunget til at trække sine tropper ud af Libanon.

Hizbollah, der er en del af den syrisk-iranske akse, tog imidlertid prompte afstand fra mordet, som de betegnede som »et stort nationalt tab«, og gruppen roste militæret for »dets vigtige nationale rolle« i at stabilisere landet. Den shiamuslimske gruppe har traditionelt et godt forhold til militæret.

Syrien skød til gengæld skylden på Israel, hvis motivation skulle være at dæmme op for militærets anti-israelske doktrin. En syrisk embedsmand udtalte til det statslige syriske nyhedsbureau SANA, at Hajj »støttede modstandsgruppen Hizbollah, har arbejdet for et forenet Libanon og afvist opsplitning«. Det skulle være tegn på, at han var en skikkelse, som Israel ville til livs.

En tredje konspirationsteori går ud på, at al-Qaeda inspirerede sunnimuslimske militante begik attentatet. Hajj stod i sommer i spidsen for militærets opgør med en obskur al-Qaeda agtig gruppe, som besatte den palæstinensiske flygtningelejr Nahr el Bared i det nordlige Libanon. De militantes motiv skulle være at få hævn over militæret, der kvaste gruppen i lejren.

Omkring 400, primært militante og soldater blev dræbt under sommerens opgør, den alvorligste væbnede konflikt siden borgerkrigen, der varede fra 1975 til 1990. Mange iagttagere udlagde den mystiske Fatah al Islam-gruppe som Syriens forlængede arm, der forsøgte at skabe kaos i Libanon for at spænde ben for et FN-tribunal. Tribunalet vil anklage Syrien for mordet på eks-præsident Hariri.

Libanon holder vejret
Sikkert er det, at mord-missionen mod Hajj har krævet efterretninger og planlægning af høj karat. Det kristne Baabda-kvarter, hvor eksplosionen fandt sted, huser også præsidentpaladset, forsvarsministeriet og adskillige ambassader.

At nogen var i stand til at dræbe en højtstående militærperson i netop dette område vidner om en høj grad af akkuratesse og raffinement. Præsidentafstemningen blev igen udsat til den 17. december for at skabe mere tid til at finde et kompromis.

I mellemtiden holder Libanon vejret; det er netop en hændelse som denne, iagttagere har frygtet kan sætte ild til Libanons sprængfarlige fraktioner.