Nyt a-kraftværk skygger for Tjernobyl

Tjernobyl-katastrofen plager stadig Hviderusland, men nu vil regeringen bygge landets første atomkraftværk. Det vil få Tjernobyl til helt at glide i glemmebogen, advarer kilder i landet.

Arkivfoto. Her ses atomkraftværket i Mochovce, Slovenien. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MINSK: Når byggeriet af Hvideruslands første atomkraftværk nogensinde begynder, vil den hviderussiske befolkning have hørt det sidste til Tjernobyl-ulykkens menneskelige konsekvenser.

Sådan lyder advarslen fra professor og tidligere parlamentsmedlem Gennady Grushevoy, efter at landets regering for nylig traf den endelige beslutning om at opføre et kerne­kraftværk i et område med fredet natur, omkring 45 km fra Litauens hovedstad, Vilnius.

I mere end 20 år har Gennady Grushevoy stået i spidsen for Tjernobyl-velgørenhedsorganisationen Children of Chernobyl Charity og hjulpet de hviderussere, som mærker eftervirkningerne 25 år efter atomulykken.

»Vi har fået en ny generation af børn, der lider under Tjernobyls konsekvenser, men som ikke får den nødvendige opmærksomhed, fordi ulykken er blevet skubbet ud i glemslen,« siger han, da Berlingske møder ham på en diskret café i Minsk.

Han kalder hele beslutningsprocessen omkring det nye a-kraftværk for mangelfuld og anklager regeringen for bevidst at have nedtonet konsekvenserne af Tjernobyl undervejs. Selv er han blevet forbudt at tale på statsligt TV og i radio.

»Fra dét øjeblik byggeriet af det nye værk går i gang, vil hviderusserne udelukkende høre om atomkraft som et fremskridt,« siger han og tilføjer:

»Så er Tjernobyl dødt.«

Hviderusland har om nogen et anstrengt forhold til kernekraft. 70 procent af det radioaktive nedfald fra Tjernobyl forurenede næsten en fjerdedel af landet og efterlod mere end 20 procent af dets landbrugsjord ubrugelig. De radioaktive partikler findes stadig i jorden, og strålingen er stadig skyld i kræfttilfælde, særligt hos de personer, der var børn eller unge i 1986. Så sent som i marts i år blev dén konklusion gentaget af det ansete National Cancer Institute i USA.

Se billederne: Turen går til Atomland

Men konsekvenserne bliver med vilje underdrevet af Hvideruslands statsstyrede medier, mener landets uafhængige journalistforbund BAJ.

»Det eneste de skriver er, at tragediens konsekvenser er stærkt overdrevne,« siger Andrus Klikunou, journalist og bestyrelsesmedlem i BAJ.

Ligesom Gennady Grushevoy mener han ikke, at regimet har levet op til kravene i Århus-konventionen om at informere og høre befolkningen om projekter, som har miljømæssig betydning. Høringerne var en farce, mener Andrus Klikunou.

»Vi ville deltage, men vores journalister blev nægtet adgang. Det var offentlige høringer, som ikke var offentlige.«

I København mener tidligere professor i kernekraft ved DTU, Povl Ølgaard, ikke, at befolkningen i Hviderusland har grund til at bekymre sig over det nye værk.

»De atomreaktorer, der bygges i dag, er langt mere sikre, end Tjernobyl-værket var,« siger han og peger blandt andet på, at en reaktorindeslutning i de nye værker sikrer mod atomudslip.