Nyhedsanalyse: Hedegaard-sagen og det lydløse diplomati

Regeringen må vælge sine kampe med omhu – og jagten på Lars Hedegaards formodede attentatmand fremstår ikke som en af de vigtigste.

Den formodede attentatmand bag skudangrebet på Lars Hedegaard er stadig på fri fod i Tyrkiet. (Arkivfoto: Bax Lindhardt) Fold sammen
Læs mere

Sagen om attentatforsøget på forfatter og islamkritiker Lars Hedegaard i februar 2013 vil ikke gå væk. Tværtimod bliver den mere og mere speget.

Den mistænkte attentatmand – omtalt som BH som følge af navneforbud – har efter sin flugt fra Danmark indtaget en fremtrædende post i terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i Syrien. Mere præcist i organisationens hovedby, Raqqa, hvor han koordinerer angrebene mod mål i Vesten. Oplysninger stammer fra det kurdiske selvstyre i Nordsyrien og fra selvstyrets milits, YPG, der er Danmarks allierede i den igangværende krig mod Islamisk Stat.

De syriske kurdere anses af flere eksperter ved Forsvarsakademiet som troværdige kilder med gode efterretninger om fjenden IS, og ifølge Berlingskes oplysninger blev Politiets Efterretningstjeneste (PET) allerede tippet om BHs arbejde for Islamisk Stat i Raqqa i foråret.

Perspektivet er skræmmende, da BH efter alt at dømme allerede har bevist, at han er parat til begå en alvorlig forbrydelse i Danmark. BH er født og opvokset i Danmark og har et indgående kendskab til danske forhold i sit nye »job« som koordinator af IS-terror i Vesten. Og i lyset af alle de kræfter, som regeringen ellers bruger på de såkaldt danske jihadister skulle man tro, at sagen om BH ville sende regeringen i ekstra alarmberedskab.

Det gør den måske også. I givet fald er det bare ikke noget, regeringen skilter med. I et samråd i Folketingets Retsudvalg tirsdag var såvel justitsminister Søren Pind (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V) meget lidt meddelsomme.

De kunne hverken af- eller bekræfte, at BH befinder sig i Raqqa som terrorkoordinator – selv om Radio24syv allerede omtalte det i foråret. Og Retsudvalget fik heller ikke svar på spørgsmålet om, hvad regeringen gør for at få Tyrkiet til at samarbejde i jagten på BH.

Det var jo ellers et relevant spørgsmål. Det var var Tyrkiet, som BH flygtede til efter det fejlslagne attentat på Hedegaard, og det var Tyrkiet, der pludselig løslod ham fra fængslet trods en dansk udleveringsbegæring. Forlydendet er, at tyrkerne gav BH til Islamisk Stat i Syrien mod at få IS til at frigive tyrkiske gidsler. Men det og meget andet har de tyrkiske myndigheder ikke villet redegøre for, forklarede Søren Pind.

Samtidig ønsker Kristian Jensen ikke at gå i detaljer med, hvad han eventuelt gør for at bearbejde tyrkerne. Det tjener ikke sagen, sagde Jensen, der her betjener sig af det »stille diplomati« i en grad, så det ifølge dele af oppositionen nærmest er lydløst.

På den måde forfølger udenrigsministeren samme kurs som sin forgænger, den radikale Martin Lidegaard, der også bøvlede med sagen om Hedegaard. Ligesom Lidegaard understreger Kristian Jensen, at Tyrkiet på mange områder er en rigtig vigtig partner for Danmark – ikke mindst på grund af EUs flygtninge­aftale. Med andre ord: Regeringen må vælge sine kampe med omhu – og Hedegaard-sagen fremstår efter samrådet ikke som en af de vigtigste.

Ole Damkjær er Berlingskes internationale reporter.