Nye toner i EU: Nu åbner Juncker og Macron for, at lande kan undtages fra at tage imod flygtninge

Det haster med resultater på flygtningeområdet inden Europa-Parlamentsvalget i maj 2019. Det nye kodeord er »fleksibel solidaritet«, men et kompromis er ikke lige om hjørnet.

Nye toner om flygtningepolitik i musik-byen Salzburg. EUs stats- og regeringschefer diskuterede torsdag på EU-topmødet i Salzburg, hvordan de kan håndtere flygtningeudfordringen. Familiebilledet blev taget i Mirabell-haven, der også var kulisse til musicalen »Sound of Music«. Topmødet foregik på musikkonservatoriet Universität Mozarteum. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOE KLAMAR /AFP / scanpix

Stats- og regeringscheferne har skændtes om fordelingen af flygtninge, siden flygtningekrisen var på sit højeste i september 2015.

Men forgæves. Ikke mindst de central- og østeuropæiske lande har nægtet at tage imod flere flygtninge. I østrigske Salzburg lyder der nu nye toner.

Aulaen på musikkonservatoriet (Universität Mozarteum), hvor EU onsdag-torsdag holdt topmøde, er udsmykket med noder fra Beethovens musik til Schillers digt »Ode an die Freude« - EUs officielle hymne - men også med noder fra alle medlemsstaters nationalmelodier.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker ankommer til topmødet i Salzburg. I forrige uge holdt han sin »state of the union«-tale, hvor han foreslog, at EU skal styrke sin kyst- og grænsebevogtning. I Salzburg slog han til lyd for, at ikke alle lande behøver at tage imod flygtninge. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTOF STACHE / AFP / scandpix.

Man skulle næsten tro, at udsmykningen har inspireret nogle af topmødets hovedaktører til at acceptere, at medlemsstaterne i højere grad skal kunne føre deres egen flygtningepolitik.

I hvert fald meddelte EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, allerede inden mødet gik i gang i onsdag, at tiden nu er inde til et kursskifte.

Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand

»Nogle tager imod flygtninge. Andre, som ikke vil eller kan, må bevæge sig i spørgsmålet om solidaritet på anden vis ... Vi har brug for solidaritet i Europa. Det er ikke et tomt ord.«


Kvotefordeling af flygtninge

Tidligere var kammertonen, at alle skal tage imod et bestemt antal flygtninge i en fælles omfordelingsmodel. Men nu åbner formanden for, at lande også kan bidrage på anden vis:

»Nogle tager imod flygtninge. Andre, som ikke vil eller kan, må bevæge sig i spørgsmålet om solidaritet på anden vis ... Vi har brug for solidaritet i Europa. Det er ikke et tomt ord.«

Solidaritet via pengepungen

Den anden måde at udvise solidaritet på kunne være at ty til pengepungen og betale sig fra at tage imod flygtninge.Under topmødemiddagen fik Juncker blandt andet støtte af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Frankrigs præsident Macron støtter tanken om, at lande skal kunne betale sig fra at tage imod flygtninge. Under topmødemiddagen plæderede han for, at EU-27 skal stå fast over for Storbritanniens Theresa May. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTIAN BRUNA / AFP / scanpix.

For Macron haster det med en løsning, fordi der er valg til Europa-Parlamentet i maj 2019. Og løsningen skal på plads, inden alt lukker ned til valgkamp.

Dertil kommer, at Macron frygter, at nabolandet Italien kan ty til flere nationale løsninger a la dem fra forsommeren, hvor skibe med flygtninge ikke måtte lægge til kaj i italienske havne.

Ny situation end i 2015

Det var dog bestemt ikke alle lande, der var lige begejstrede for ideen. Luxembourgs regeringschef, Xavier Bettel, meldte direkte hus forbi:

»Vi har en politisk krise, ikke en flygtningekrise,« lød det fra luxembourgeren, der henviste til nye tal, der blev fremlagt før topmødet.

I dag er antallet af migranter, der forsøger at krydse grænsen til Europa illegalt, nemlig lavere, end før flygtningekrisen for alvor tog fart i 2015.

Ideen med at kunne betale sig fra at tage imod flygtninge, var helt uacceptal for Bettel: »Det er en skændsel for alle, når vi begynder at tale om, hvad prisen på et enkelt menneske er. Vi taler om mennesker; ikke om tæpper.«

Grænser for fleksibilitet

På sin efterfølgende pressekonference havde den tyske kansler, Angela Merkel, også svært ved at skjule sin skepsis: »Det kan under alle omstændigheder ikke være sådan, at lande bare helt selv kan vælge, hvad de gør.«

Kansleren understregede dog, at diskussionerne om emnet vil fortsætte. Derudover slog hun fast, at EU-landene også skulle fortsætte debatten om legal indvandring, blandt andet for at tiltrække arbejdskraft.

Uenighed om forstærket Frontex

»Vi kom langt, men der er stadig lande, der har problemer med antallet og med den nationale suverænitet.«

Sådan opsummerede EUs præsident, Donald Tusk, diskussionen om EUs kyst- og grænsebevogtning (Frontex). Kommissionen foreslog for nylig, at den skal have forøget sin bemanding fra 1.500 til 10.000 mand i 2020. Derudover skal mandatet udvides.

Det er især mandatudvidelsen, der volder problemer, da det endnu er uafklaret, hvordan arbejds- og kompetencefordelingen bliver mellem landene.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, var én af dem, der i Salzburg vendte sig skarpest imod forslaget: »Vi insisterer på vores ret til, at det er vores job at beskytte grænsen.«

Inden topmødet havde han beskyldt Tyskland for at sætte ungarerne fra bestillingen for derefter at lukke migranterne ind i Ungarn.

Ingen regionale landingsplatforme

Derimod var der ikke de store fremskridt, når det gjaldt forslaget om at overtale afrikanske stater til at oprette såkaldte regionale landingsplatforme.

Ideen er, at illegale asylansøgere herfra skal sendes direkte tilbage til for eksempel Libyen, inden de når Europa.

Ingen afrikanske lande har imidlertid meldt sig frivlligt. Østrigs kansler, Sebastian Kurz, og EU-præsident Donald Tusk briefede deres kolleger om et lovende besøg hos Egyptens præsident, Abdel-Fatah al-Sisi.

Som Sebastian Kurz bemærkede på det afsluttende pressemøde, er der imidlertid ingen planer om at ophøje Egypten til en regional platform.

Allerede i forbindelse med FNs generalforsamling søndag vil Tusk mødes med den egyptiske præsident for at diskutere, hvordan EU og Egypten kan forstærke samarbejdet i forbindelse med illegal indvandring og den overordnede økonomiske udvikling.

Stilstand på Brexit

På det afsluttende pressemøde løftede Donald Tusk også sløret for, at han vil indkalde til et ekstraordinært EU-topmøde om Brexit 17.-18. november i Bruxelles.

Mødet vil dog kun blive indkaldt, hvis EU og Storbritannien på oktober-topmødet når så langt, at forhandlingerne faktisk kan lukkes til november.

Og det er langt fra sikkert. Som EUs stats- og regeringschefer samstemmende bemærkede, var der reelt ikke sket nogen fremskridt i Brexit-forhandlingerne i Salzburg.

Flere analytikere peger på, at det under alle omstændigheder var urealistisk. Fra 30. september til 3. oktober er der britisk konservativ partikongres i Birmingham, og en kompromissøgende linje inden da kunne for alvor bringe Mays politiske liv i fare.

I musikkonservatoriets aula og ikke mindst på de sociale medier var der efter pressekonferencerne måske ikke særligt overraskende mange, der spekulerede i, at Theresa May snart kan have sunget sin sidste sang. Klassikeren fra musicalen »Sound of Music« er nemlig indspillet i Salzburg:

»So long, farewell. Auf Wiedersehen, goodnight. I hate to go and leave this pretty sight.«

Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Tyskland