Nye spor styrker politiets sag i Ferguson-drab

Mens protesterne mod politiet fortsætter i Ferguson, Missouri, hvor drabet på en ubevæbnet, sort mand har ført til raceuroligheder, styrker nye spor i efterforskningen politiets sag.

FERGUSON, MO - OCTOBER 20: Protestors continue a vigil for 18-year-old Michael Brown across the street from the police station on October 20, 2014 in Ferguson, Missouri. Brown was shot and killed by Darren Wilson, a Ferguson police officer, on August 9. A recently released report claims forensic tests indicate the blood of Michael Brown was on Wilson's gun, uniform and inside his police cruiser indicating a struggle may have taken place between Brown and Wilson at the police car before Brown was fatally shot. The report does not state why Wilson continued to shoot after the initial altercation. Scott Olson/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Fold sammen
Læs mere
Foto: SCOTT OLSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA: Blev den 18-årige afroamerikaner Michael Brown brutalt skudt, mens han holdt hænderne over hovedet? Eller affyrede politibetjenten Darren Wilson de dræbende skud i selvforsvar i en situation, hvor Michael Brown var ved at angribe ham?

Mens den sidste version er den, politiet har fremlagt, har flertallet af den sorte befolkningen i Ferguson, Missouri, hidtil abonneret på den version, der byder, at Michael Brown var offer for en racistisk forbrydelse: En magtsyg (hvid) betjent, der mistede kontrollen over sig selv og sit skydevåben.

Men nu styrker nye beviser betjenten Darren Wilsons udlægning. Det er obduktionsrapporten, der viser, at Michael Brown blev skudt i hånden fra nært hold, skriver St. Louis Post-Dispatch. Darren Wilson har hele tiden sagt, at optrinnet begyndte med, at de to - Brown og ham selv - kom i håndgemæng, og at Brown blev skudt i hånden, og derfor betragter de fleste de nye oplysninger som en kærkommen nyhed for den trængte politiafdeling.

For på trods af, at det er over 70 dage siden, at skudepisoden fandt sted, fortsætter protesterne udenfor politistationen i Ferguson på daglig basis. CNN skriver, at det nogen dage blot er en håndfuld mennesker, der protesterer, mens det andre dage er flere hundreder, der med vrede skilte og råb kræver Darren Wilson dømt for sine forbrydelser.

Sagen bliver i øjeblikket undersøgt af flere instanser: Anklagemyndigheden er ved at undersøge, om der er belæg for at rejse en sag mod Darren Wilson. FBI efterforsker, om Wilson forbrød sig mod Browns civile rettigheder under skyderiet, mens det amerikanske justitsministerium er ved at kulegrave politiafdelingen i Ferguson.