Nye sanktioner mod Rusland sår splid over Atlanten

Ny sanktionspakke mod Rusland vækker vrede i EU og sætter Donald Trump i et dilemma.

En ny strid mellem USA og EU truer den hidtidige fælles kurs over for Rusland.

Senere i dag ventes den amerikanske kongres at stemme for en række nye sanktioner rettet mod Rusland. Men den amerikanske lovpakke risikerer også at torpedere en række europæiske energiselskaber, lyder kritikken.

Et internt notat fra EU-kommissionen advarer om »en alvorlig risiko for negative politiske følger«, citerer erhvervsavisen Financial Times.

De nye sanktioner tager blandt andet sigte på Ruslands gaseksport. Ifølge det amerikanske lovforslag får præsidenten mulighed for at rette sanktioner mod virksomheder, der deltager i byggeri, udvikling og vedligeholdelse af russisk eksport-rørledninger.

Det sætter frem for alt den russiske Nord Stream 2-rørledning i sigtekornet.

En række europæiske virksomheder, herunder store tyske, hollandske, østrigske og franske energiselskaber, står imidlertid bag byggeri og finansieringen af den undersøiske gasledning. Med lovforslagets formuleringer kan de blive ofre for potentielle amerikanske sanktioner, frygter EU-kommissionen.

EU varsler modsvar

EU-landene bør derfor være klar med modreaktioner mod det amerikanske lovindgreb »inden for få dage,« lyder advarslen i EU-notatet.

Den skarpe formulering vedrørte dog en tidligere version af lovteksten, der netop nu forhandles på plads i det amerikanske underhus.

Sagen har dermed åbnet en usædvanlig kløft gennem Atlanten i spørgsmålet om Rusland. Hidtil har EU og USA været stort set enige om sanktionskursen mod Moskva i kølvandet på Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 og støtte til militante separatister i Østukraine.

USA er sagen for længst blevet en del af et indenrigspolitisk opgør. Et flertal af både republikanere og demokrater står bag den nye sanktionspakke, der dels skal straffe Rusland for hackerangreb under det amerikanske valg.

Men samtidig ses lovindgrebet som en advarsel til Trump om ikke at give indrømmelser til Rusland. Med vedtagelsen ophøjes de hidtidige sanktioner til lov, så præsidenten ikke kan ophæve eller justere dem uden konsultationer med kongressen og senatet.

Lovforslaget skærper også sanktioner mod Nordkorea og Iran.

Europa splittet om rørledning

Også i EU er sagen mere speget end som så. Nord Stream 2-rørledningen skaber nemlig dyb splittelse mellem medlemslandene. Blandt andre Tyskland og Østrig er fortalere, mens de baltiske lande, Polen, Sverige og Danmark er overvejende imod.

Modstandere af Nord Stream - blandt andre de baltiske lande - har således rost det amerikanske initiativ. Modsat har Tyskland og Østrig tidligere beskyldt USA for med sanktionerne at forsøge at fremme sin egen eksport af flydende gas.

EUs topfolk går derfor politisk balancegang i sagen. EU-kommissionen har blandt andet understreget, at sanktionerne potentielt også kan ramme europæiske virksomheder, der arbejder med vedligeholdelse af eksisterende rørledninger i Ukraine.

Samtidig er det fortsat uklart, hvordan det Hvide Hus stiller sig i forhold til lovpakken, der vil indskrænke Trumps råderum i forhandlinger med Vladimir Putin.

Donald Trump, der kan nedlægge veto mod loven, beskyldte søndag republikanerne for at svigte ham i en »falsk Ruslands-heksejagt«. En talsmand fra det Hvide Hus sagde imidlertid kort efter, at »regeringen støtter en hård kurs mod Rusland, især når det gælder disse sanktioner«.

Ifølge Trumps nyudpegede kommunikationschef, Anthony Scaramucci, har præsidenten endnu ikke taget sin beslutning.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland