Nye kampe ved belejret moské

Heftige skudvekslinger ved belejret moské i Pakistans hovedstad, Islamabad. Politi stormer radikal koranskole.

Skudvekslingerne mellem sikkerhedsstyrker og militante i en belejret moské i Pakistans hovedstad, Islamabad, blev lørdag stadigt mere heftige på femtedagen af belejringen lørdag, sagde vidner og embedsmænd.

- Der er meget heftige skyderier. Regeringsstyrkerne gør gengæld, efter at skud blev affyret fra moskéen, sagde en sikkerhedsofficer nær Lal Masjid (Den Røde Moské, red.)

En kilde i moskéen sagde, at en student blev dræbt under kampene, der varede en time ved middagstid.

Maskingeværsalver og håndgranatnedslag kunne høres i baggrunden, mens han talte.

/ritzau/