Nybarberet Assange indleder opgør mod udlevering til USA

Julian Assange beskyldes af USA for at bringe menneskeliv i fare med offentliggørelse af fortroligt materiale.

Plakater hænger her uden for Woolwich Crown Court i London, hvor det skal afgøres, om Assange skal udleveres til USA. Hannah Mckay/Reuters Fold sammen
Læs mere

En britisk domstol har mandag taget hul på en imødeset retssag, hvor det skal afgøres, hvorvidt WikiLeaks-stifter Julian Assange skal udleveres til USA.

Assange sidder i øjeblikket fængslet i Storbritannien.

Den 48-årige australier mødte mandag nybarberet ind i retten i et blågråt jakkesæt. Her bekræftede han sit navn og alder.

Assange er i de amerikanske myndighedernes søgelys som følge af en lang række fortrolige dokumenter og video, der er offentliggjort af WikiLeaks.

I 2010 offentliggjorde WikiLeaks blandt andet en video fra Irak-krigen, der viser irakiske civile og journalister blive beskudt fra en amerikansk helikopter. Videoen var fra juli 2007 og skabte stor debat internationalt.

Senere offentliggjorde WikiLeaks omkring 90.000 hemmelige amerikanske dokumenter - primært fra krigen i Afghanistan. Disse dokumenter stammede fra soldaten Chelsea Manning, som dengang hed Bradley Manning.

Assange er af USA blandt andet anklaget for at hjælpe Bradley Manning med på ulovlig vis at få adgang til fortrolige dokumenter fra regeringscomputere.

Det amerikanske justitsministerium sagde i maj sidste år, at WikiLeaks' offentliggørelser bragte adskillige menneskers liv i fare.

Assanges advokat, Jennifer Robinson, mener dog, at dokumenterne var med til at kaste et vigtigt og hidtil uset lys over krigene i Irak og Afghanistan.

Det siger hun mandag i Woolwich Crown Court i London.

»Vi taler om følgeskader, hvor folk er blevet dræbt, og om beviser for krigsforbrydelser. De (informationerne, red.) er en usædvanlig ressource for os, der ønsker at stille regeringer til ansvar for deres overgreb,« siger hun.

En langskægget Assange blev 11. april sidste år anholdt på Ecuadors ambassade af britisk politi. På det tidspunkt havde WikiLeaks-stifteren opholdt sig på ambassaden i næsten syv år.

/ritzau/Reuters