Ny værnepligt og øvelser med 19.000 soldater: Svenskerne er grebet af frygt for Rusland

Claus Hjort Frederiksen udvider samarbejdet med Sverige i lyset af en stigende trussel fra Rusland. Og svenskerne er glade for samarbejdet, selv om det også giver anledning til spørgsmål i Sverige om den svenske neutralitet.

Arkivfoto. Rusland har med Putin som leder indlysende motiver til at sende en miniubåd dybt ind i svensk farvand, mener både en finsk og en svensk militærekspert. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDERS WIKLUND

Stockholm: Klokken er 11.00 torsdag morgen. Stedet er det svenske forsvarsakademi Karlberg uden for Stockholm. Et æreskompagni er opstillet, og de svenske og de danske nationalmelodier bliver spillet, mens forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og hans socialdemokratiske svenske kollega, Peter Hultqvist, skrider fronten af.

Claus Hjort Frederiksen har været en trofast gæst i Sverige i mange år. Ikke blot fordi hans ægtefælle er svensk. Men i sin egenskab af dansk forsvarsminister arbejder han med et tættere sikkerhedspolitisk samarbejde mellem Sverige og Danmark, selv om de to lande er vidt forskellige. Danmark er NATO medlem. Sverige er neutralt. Men derfor kan man godt samarbejde. Ihvertfald i dagens sikkerhedspolitiske spændte situation.

Den danske og den svenske forsvarsminister kender hinanden godt fra mange møder. Derfor er stemningen på det gamle slot fra midten af 1600-tallet afslappet. Hvad der siges inden bag dørene, kan man kun gætte på. Svenskerne er urolige. Meget urolige for det, der foregår i deres egne farvande med en optrapning fra Rusland, som har øget presset på de svenske kyster med både skibs- og undervandsaktiviteter.

Angsten for russerne

»Svenskerne er langt mere bange for russerne, end man er i Danmark. Rusland er bare det store emne i den svenske debat i langt højere grad end i andre vestlige lande«, siger en svensk embedsmand til Berlingske i ventetiden, mens de to forsvarsministre taler sammen i et separat lokale. Svenskerne ser - med en forskers udtryk - et Rusland, der konstant går til grænsen af, hvad NATO kan tolerere, inden artikel fem i den vestlige forsvarsalliance aktiveres. Det er den, der betyder, at et angreb mod et af medlemslandene er et angreb på alle.

Og den svenske forsvarsminister skjuler heller ikke sin bekymring.

»Vi har set en større aktivitet end tidligere i de svenske farvande, og det har vi været nødt til at reagere på. Trusselsbilledet har ændret sig markant de seneste år. Derfor har vi måtte træffe en række beslutninger, der kan forberede os på enhver tænkelig situation«, siger den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist, til Berlingske.

Det, han taler om, er en nyindført værnepligt, der træder i kraft fra 2018 og en forøgelse af forsvarsbudgetterne med godt otte mia. svenske kroner, hvoraf 1,3 mia. skal gå til det civile bredskab. Derudover skal der i september gennemføres en stor militærøvelse ved navn Aurora 17. Det bliver den mest omfattende øvelse i mere end 20 år med mere end 19.000 soldater og med deltagelse af en lang række lande - også fra NATO.

Sverige og NATO

Og det sidste er lige præcis det, der er den ømme tå. For for blot 20 år siden ville en så stor en deltagelse af tropper fra USA, Danmark, Frankrig, Storbritannien og de baltiske lande være en utænkelighed. For øvelsens formål står lysende klart. Sverige behøver hjælp til at kæmpe mod en invaderende fjende, og hjælpen bliver i form af ovenstående lande, der bliver landsat i Göteborg. Øvelsens offensive elementer flytter derefter til områder ved Stockholm mod øst og på øen Gotland, som russerne har vist stor interesse for. Ud over øvelsen er svenskerne derfor igang med at befæste øen med mange soldater, kanserne og andre militære installationer.

Men er Aurora øvelsen et signal om, at Sverige er på vej ind i NATO? Hultqvist er forberedt på spørgsmålet, fordi han netop er trængt i den politiske debat på det emne.

»Overhovedet ikke. At der deltager NATO-lande er ikke det samme, som at vi er på vej ind i denne forsvarsalliance. Vi har inviteret hvert enkelt land til at deltage - lande som vi samarbejder med. At de også er NATO-lande er i denne sammenhæng sagen uvedkommende«, siger Peter Hultqvist.

Men sandheden er også, at det er blevet lidt lettere at diskutere svensk sikkerhedspolitik også i NATO-sammenhænge de senere år, selv om det selvfølgelig ikke er velset at knytte Sverige direkte sammen med NATO. Sverige er neutralt, og sådan skal det blive ved med at være, siger de embedsfolk, som Berlingske taler med.

Samarbejdet Danmark og Sverige

Men der er samarbejde mellem NATO og Sverige på en lang række områder. Danmark og Sverige er ved at lægge sidste hånd på en samarbejdsaftale, der betyder, at svenske og danske kampfly kan overflyve hinandens områder, og at svenske og danske krigsskibe kan sejle i visse dele af hinandens farvande og anløbe hinandens havne.

Klokken er nu 14.00. Mødet mellem de to ministre er færdig. Claus Hjort Frederiksen er tilfreds med mødet og siger, at man er enige om at være i tæt kontakt med hinanden om samarbejdet. Men Hjort Frederiksen har sine egne udfordringer med et forsvarsforlig, der skal vedtages i begyndelsen af oktober. »Selvfølgelig skal vi op på to procent af bruttonationalproduktet. Men det bliver ikke i denne folketingsperiode. Men der kommer et substantielt løft til forsvaret«, lover Claus Hjort Frederiksen. Han vil ind på sine egne prioriteringer, men siger, at der skal være penge til en stærk brigade, der kan sendes ud til brændpunkter, ligesom man overvejer forskellige andre ting f.eks. et luftforsvar i form af missiler, der kan placeres på de danske fregatter. Og så er der den russiske undervandsaktivitet, som også vækker bekymring i Danmark. Der skal man også vælge et system, så man kan overvåge det, der foregår under overfladen i Østersøen og i Øresund for den sags skyld.

»Arktis er også på ønskelisten, og vi skal også kigge på, om vi er godt nok forberedt på cyber-krig. De udfordringer, vi har i det arktiske område, er store. Vi aner i princippet ikke, hvad der foregår deroppe, og det kan være nødvendigt også at satse på nano-satelitter for at se, hvem der foretager sig hvad deroppe«, siger Claus Hjort Frederiksen.

De to forsvarsministre er enige om en ting. Rusland bevæger sig helt til kanten, både når det drejer sig om fake news og om cyber-krig. Hultqvist siger, at der alene har været 100.000 cyber-angreb mod Sverige, og andre kilder tilføjer, at det ser ud til, at russerne nu går direkte efter den svenske forsvarsminister.

Et interview, han gav til et japansk medie, blev i det russiske Sputnik forvansket så det så ud som om, at Hultqvist advarede andre lande mod at gå med i NATO, hvilket lå langt fra det, han egentligt havde sagt i det japanske medie.

Og så har der været et falskt brev med Hultqvists underskrift på forsvarsministeriets brevpapir, hvor den svenske forsvarsminister angiveligt gav en svensk virksomhed tilladelse til at eksportere artilleri-enheder til Ukraine - noget som ville være strafbart i Sverige og altså også fake news.

»Der er tydelige spor af, at der sker en optrapning både med hackning og direkte med fake news. Det skal vi bekæmpe«, siger de to forsvarsministre. På det område er der ingen tvivl om prioriteterne. Der skal der samarbejdes.