Hvis du en morgen er vågnet op og føler, at du er blevet flere år ældre over natten, så er der måske noget om det. En ny undersøgelse viser nemlig, at aldring kommer i to »udbrud«: Når man er cirka 44 år og 60 år.
En ny amerikansk undersøgelse viser, at aldring ikke er en langsom og stabil proces.
Aldring synes derimod at komme på én gang i mindst to accelererede udbrud – nærmest over natten. I gennemsnit, når man er omkring 44 år, og derefter når man runder de 60 år.
Det skriver The Guardian.
Forskerne bag undersøgelsen har fulgt aldringen hos 108 mennesker i alderen 25 til 75 år ved at måle molekyler. Gennem godt syv år indsendte testpersonerne blod- og afføringsprøver samt hud-, mund- og næsepodninger med få måneders mellemrum.
»Vi ændrer os ikke bare gradvist over tid. Det er nogle virkelig dramatiske ændringer. Det viser sig, at midten af 40erne er en tid med dramatiske ændringer, ligesom de tidlige 60ere – og det er lige meget, hvilken klasse af molekyler du ser på,« siger Michael Snyder, genetiker ved Stanford Universitet og seniorforfatter af undersøgelsen, til The Guardian.
Ifølge forskerne bag kan resultaterne forklare, hvorfor man ser stigninger i sundhedsproblemer i netop de år. Blandt andet hjerte-kar-sygdomme, som primært rammer personer mellem 50 og 65 år, ifølge Hjerteforeningen.
Forskerne ventede på forhånd at kunne måle markant aldring blandt de 60-årige, men det var en overraskelse, at også aldringen i midten af 40erne er så mærkbar, som resultaterne tyder på.
Man kan fristes til at tro, at resultaterne påvirkes af overgangsalderen blandt kvinderne, der forekommer i netop de år. Men forskerne bag understreger, at de samme skift også ses blandt mænd i 40erne.
Aldring kommer tilsyneladende i bølger, viser forskningen.
I den første bølge ser man først og fremmest en ændring i evnen til at omsætte næringsstoffer i kroppen som koffein, alkohol og fedtstoffer. Derudover ændrer de molekyler, der er forbundet med hjerte-kar-sygdomme, sig også.
I den anden bølge ser man ændringer af molekyler, der er involveret i immunforsvaret og nyrefunktionen, mens hud- og muskelmolekyler ændrede sig i begge bølger.
Ifølge forskerne giver det et svar på, hvorfor risikoen for visse sygdomme kommer pludseligt og ikke vokser gradvist.
Blandt andet Alzheimers og hjerte-kar-sygdomme ser en stejl stigning i tilfælde blandt de 60-årige.
Håbet er, at resultaterne kan være en hjælpende hånd til målrettet forebyggelse. Blandt andet ved at øge fysisk træning i perioder, hvor man hurtigere oplever muskeltab.
