Ny sikkerhedsrapport: Rusland kan i »relativt nær fremtid« teste NATO med et militært angreb
Der er behov for hurtigere oprustning af både militær og civilforsvar, lyder en af konklusionerne i ny svensk sikkerhedsrapport.

Der er behov for hurtigere oprustning af både militær og civilforsvar, lyder en af konklusionerne i ny svensk sikkerhedsrapport.

Sikkerhedssituationen i Sverige forværres fortsat på grund af den russiske optrapning i Østersøområdet.
Og Rusland kan i »relativt nær fremtid« komme til at teste NATOs sammenhold med et militært angreb.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny delrapport om det svenske forsvars udvikling, skriver SVT.
Rapporten er udgivet af Försvarsberedningen, som består af repræsentanter for Sveriges regering, partierne i Rigsdagen og sikkerhedseksperter. Rapporten blev præsenteret fredag.
»Russiske militære fremstød, for eksempel for at teste NATOs sammenhold og troværdigheden i artikel 5, kunne finde sted i relativt nær fremtid, hvis man i Kreml vurderer, at de politiske forhold er gunstige, selvom de militære styrkeforhold ikke opfylder traditionelle krav for et angreb,« står der blandt andet i rapporten.
Politikerne bag rapporten er enige om, at der er behov for hurtigere oprustning af både militær og civilforsvar:
»Tid skal være en vigtig faktor i alle politiske beslutninger og myndighedsbeslutninger, der træffes de kommende år vedrørende eksempelvis personale, materiel og infrastruktur.«
Den svenske rapport slår dog fast, at Rusland i dag ikke er i stand til at lancere en større landoperation mod NATO. Det skyldes, at de ukrainske soldater er optaget i Ukraine.
»En reorganisering og udvidelse af de russiske landstyrker er påbegyndt, men kan først fuldføres efter en eventuel afslutning på den aktive russiske krigsførelse i Ukraine. Det betyder, at der kan gå et eller flere år, før nye landoperationer i større skala kan sættes i gang,« fremgår det af rapporten.
Lignende advarsler om, at Rusland muligvis vil forsøge at teste NATOs sammenhold, er kommet fra flere lande.
Torsdag sagde Tysklands forsvarschef, Christian Freuding, at Tyskland må forberede sig på et russisk angreb i 2029 – eller endnu tidligere.
»Vi er nødt til at være forberedt,« sagde han til Politico på en luftfartsmesse i Berlin.
»Vi skal være klar til at kæmpe.«

Ifølge den tyske forsvarschef er der bred konsensus i forsvarsalliancen om, at Rusland kan angribe NATO-territorium inden udgangen af dette årti.
»Alle 32 NATO-partnere er enige om, at Rusland muligvis vil have kapacitet til at invadere et NATO-partnerland i 2029,« sagde Freuding.
Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) herhjemme er der ikke fremkommet nogen nye oplysninger, der rykker ved den trusselsvurdering, tjenesten udsendte i februar 2025.
»Som det fremgår af FEs offentlige vurdering UDSYN 2025, ser Rusland sig selv i konflikt med NATO og forbereder sig på en krig med NATO. Det betyder ikke, at der er truffet beslutning om at starte sådan en krig, men Rusland opruster og opbygger kapaciteten til at kunne tage den beslutning,« oplyste FE onsdag til Berlingske.
Også USA er nævnt i den svenske sikkerhedsrapport.
Forholdet mellem de amerikanske og europæiske allierede i NATO har mildest talt været anspændt, efter at Donald Trump blev præsident igen.
I januar landede Pentagons nye forsvarsstrategi, hvori Trump-administrationen gjorde det klart, at man fremover vil nedprioritere regioner, der ikke »yder deres retmæssige bidrag«.
Siden har Trump gentagne gange langet kraftigt ud efter de europæiske allierede og presset på for en omfordeling af de militære byrder i alliancen.
Ifølge Försvarsberedningen er forholdet til USA fortsat meget vigtigt.
Men udviklingen går i retning af, at Europa må indstille sig på selv at tage et større ansvar.
»Den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik har under den nuværende regering ændret sig markant,« lyder det i rapporten.
»Handlingerne præges i større grad af uforudsigelighed, hurtige forandringer, transaktionalisme, hårdere retorik og en øget tilbøjelighed til på egen hånd at anvende militære magtmidler, hvilket i visse tilfælde har manglet støtte i folkeretten.«