Ny redegørelse: Danmark beslutter ikke at gå i krig, det sker bare

Regeringen skal sikre, at dansk krigsdeltagelse i fremtiden sker på et langt dybere og sikrere grundlag, hvor Folketinget er bedre inddraget, fastslår forskere.

hhhh
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen besøger de danske styrker i Irak i februar 2004. Forud var gået et tiår med dansk krigsdeltagelse, som nu er blevet undersøgt af en uvildig gruppe forskere, der tirsdag præsenterer deres resultater (Arkivfoto: Atef Hassan/Ritzau Scanpix). Fold sammen
Læs mere
Foto: Atef Hassan

Danmarks bidrag til militære operationer i udlandet, for eksempel krigsindsats i Irak og Afghanistan, sker for at »imødekomme anmodninger fra alliancepartnere, herunder navnlig USAs forespørgsler om militære bidrag«, men beslutningerne om krigsdeltagelse er ikke formelle, de formes undervejs, og den »demokratiske legitimitet« skal fremover sikres bedre, fremgår det af den længe ventede udredning om dansk krigsindsats i Kosovo, Irak og Afghanistan fra Københavns Universitet.

Udredningen offentliggøres tirsdag klokken 10.

Det fremgår af udredningen, at »Danmarks konkrete bidrag til militære operationer formes, snarere end de besluttes.

I stedet for et afgørende møde, hvor de centrale beslutninger træffes efter en afvejning af mulige omkostninger og gevinster, er der tale om en serie af mindre beslutninger, der gradvist indsnævrer handlerummet og øger omkostningerne ved at forfølge alternative muligheder.«

Redegørelsen konkluderer, at beslutningerne om dansk krigsdeltagelse er uformel:

»Regeringens information til og dialog med Folketinget foregår i høj grad ad uformelle kanaler som kontakter mellem centrale ministre og partiledere og orientering af kredsen af forsvarsforligspartier. Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor nævnet dog gives den information, som er påkrævet ifølge Grundloven. Regeringen rådfører sig typisk med Nævnet sent i processen i forbindelse med de beslutninger, som kræver nævnets inddragelse.«

Forskergruppen fra Københavns Universitet anbefaler derfor, at regeringen »iværksætter en afdækning af formelle og uformelle kommunikationsveje mellem regeringen og Folketinget i forbindelse med beslutninger om dansk militært engagement med henblik på en vurdering af funktionalitet og demokratisk legitimitet« og »indfører en procedure, der sikrer en systematisk diskussion af spørgsmål om bl.a. mål, midler, forventet effekt, ressourcer, risici, alternativer og konsekvenser ved at afslå at deltage i et militært engagement, inden beslutningen træffes.

Udenrigspolitisk Nævn orienteres om svarene på disse spørgsmål«.

Forskergruppen anbefaler også, at der »der oprettes en tværgående analyseenhed i centraladministrationen til rådgivning af regeringen, samt at det diskuteres, hvordan Folketingets kompetencer på området kan styrkes« og at »regeringen formulerer en række principper for prioritering af Danmarks militære engagement, der gør det muligt at prioritere i den internationale efterspørgsel efter militære bidrag.«