Ny hærchef har kuppet Papua Ny Guinea

Torsdag blev Papua Ny Guineas hærchef taget til fange og sat i husarrest, og en ny militærleder er udpeget. Han kræver, at den tidligere præsident bliver genindsat.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tidligere premierminister, Michael Somare, skal genindsættes, og lovgiverne får syv dage til at udrede den forfatningsmæssige krise. Sådan lyder kravene fra den selvudråbte leder af Papua Ny Guineas bevæbnede styrker, oberst Yaura Sasa. Det skriver Reuters.

Tidligere torsdag stormede en gruppe på 12 til 20 mænd forsvarets hovedkvarter og tog hærchefen for Papua Ny Guineas nationale forsvarstropper, Brigadegeneral Francis Agwi, til fange og satte ham i husarrest. Og deres egen mand, Sasa, blev sat på posten, efter noget, der ligner et militærkup. Det oplyser Australian Broadcasting Corp (ABC News) ifølge Reuters.

Somare blev afsat som præsident sidste år efter længere tids sygdom, og den nuværende premierminister, Peter O’Neill, tog over. Men længere tids politisk uro ser nu ud til at have kostet ham den post igen.

- Min opgave er at genopbygge integriteten of respekten for forfatningen og den dømmende magt, sagde oberst Sasa til reportere fra et kontor i forsvarets hovedkvarter.

Han bad derefter om at få genindsat Somare som premierminister igen.

ABC News melder om, at tilfangetagelsen foregik uden vold og blodige episoder, og at ingen oprørere er samlet i hovedstadens gader.

BNB