Ny frist for atomaftale med Iran

Iran og stormagterne kunne ikke blive enige, inden fristen udløb, og nu er planen at lande en aftale om iranernes omstridte atomprogram inden 1. juli næste år.

Det blev ikke til nogen aftale i denne omgang af atomforhandlingerne mellem Iran og de fem faste medlemmer af FNs Sikkerhedsråd samt Tyskland. Parterne nåede dog til enighed om at give sig sig selv en ny frist til at få løst den 12 år gamle hårdknude. Her er det den iranske udenrigsminister og EUs udsending Catherine Ashton, som møder pressen efter mandagens tovtrækkeri i Wien. Fold sammen
Læs mere
Foto: LEONHARD FOEGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Atomforhandlingerne mellem Iran og de fem faste medlemmer af FNs Sikkerhedsråd plus Tyskland får en ny tidsfrist: Inden udgangen af juni næste år skal parterne være enige om en aftale, der garanterer, at Iran ikke er ved at udvikle atomvåben. Til gengæld skal de sanktioner, som USA, EU og i mindre grad flere andre lande nu i årevis har straffet iranerne med, ophæves.

Det var netop denne aftale, forhandlingsparterne havde håbet at kunne indgå i går, hvor den oprindelige frist for de 12 år lange tovtrækkeri udløb.

USAs udenrigsminister, John Kerry, sagde i går, efter at forhandlingerne igen blev forlænget, at der har været »virkelige og substansielle fremskridt«, men at forhandlinger ikke bliver lettere, bare fordi de bliver forlænget.

Manglende tillid

Det er anden gang i år, at Iran og P5+1, som iranernes forhandlingspartnere kaldes, må opgive enighed inden fristens udløb. Og det skyldes helt grundlæggende manglende tillid. Iranerne siger, at deres atomprogram er fredeligt, og de ikke ønsker atomvåben. Men det tror omverdenen ikke på, og Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA), der er det tætteste, man kommer en uvildig opmand i striden, kan ikke helt skrive under på, at iranerne har ret.

»Agenturet er ikke i en position, hvor det kan fremskaffe en troværdig forsikring om fraværet af uerklæret nukleart materiale og aktiviteter i Iran og kan derfor ikke konkludere, at alt nukleart materiale i Iran er til fredelige aktiviteter,« fastslår IAEA i sin seneste rapport af 7. november.

Der er ifølge Cindy Vestergaard, seniorforsker med speciale i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, to afgørende knaster, forklarede hun Berlingske i går. Den ene er, at omverdenen vil have styr på Irans evne og mulighed for at berige uran til et niveau, så det kan anvendes til at udvikle atomvåben. Den anden knast er i hvilket tempo, de meget omfattende sanktioner mod Iran skal ophæves.

Der har også været uenighed om aftalens varighed. De vestlige landes position er 20 år, mens iranerne kun vil gå med til en langt kortere årrække.

Køreplanen er nu, at der skal indgås en politisk aftale inden 1. marts næste år og en endelig aftale med alle de tekniske detaljer inden udgangen af juni. Først da vil Iran fortsat få adgang til 700 millioner dollar om måneden i indefrosne midler.