Ny fredsproces indhyllet i mistillid

Bare det, at israelere og palæstinensere sætter sig til forhandlingsbordet i dag, er en bedrift for den amerikanske udenrigsminister. Men det sker mest af alt af hensyn til USA.

John Kerry, USAs udenrigsminister (tv.), har en særdeles svær opgave foran, når han fra onsdag 14. august skal forsøge at mægle mellem palæstinensere og israeler, repræsenteret her ved premierminister Benjamin Netanyahu (th.). Fold sammen
Læs mere
Foto: MATTY STERN / HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Så går de i gang.

Hvis der ikke opstår en sidsteøjebliks­uoverensstemmelse, vil repræsentanter for den israelske regering og det palæstinensiske selvstyre i dag sætte sig til forhandlingsbordet i Jerusalem.

Stemningen har langtfra været hjertelig op til mødet. I går erklærede det ledende PLO-medlem Yasser Abed Rabbo til AFP, at de seneste dages israelske godkendelser i processen for flere end 2.000 boliger på den palæstinensiske side af 1967-grænserne truer med »at få forhandlingerne til at slå fejl allerede inden, de er begyndt«.

»Det går imod den amerikanske administrations løfter,« sagde Rabbo.

Det skabte store overskrifter, men det virkelig bemærkelsesværdige var, at ingen mere central palæstinenser med mere konkret reaktion var på banen.

Fra sit besøg i Colombia sagde USAs udenrigsminister, John Kerry, både, at amerikanerne betragter alle bosættelser som ulovlige, og at de israelske godkendelser »til en vis grad var forventet«. Frem for alt opfordrede Kerry palæstinenserne til ikke at »reagere negativt« på de israelske byggeplaner.

Det har den palæstinensiske ledelse så tilsyneladende tænderskærende efterkommet. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har signaleret til sit højrenationale bagland, at han tør udfordre USA og kan diktere rammerne for forhandlingerne. Dermed garderer han sig også mod en del af kritikken, efter at han som lovet har gennemtrumfet at få løsladt 26 palæstinensiske langtidsfanger. De skulle efter planen være sat fri sent i nat efter denne avis’ deadline. Det er de lovede første løsladelser ud af de mindst 104 fanger, som blev fængslet, inden begyndelsen på Oslo-processen for 20 år siden. Fangeløsladelserne skal vise den israelske gode vilje og skabe basis for, at selvstyrepræsident Mahmoud Abbas over for sin egen befolkning kan give køb på tidligere krav om et totalt stop for byggeri i bosættelser som betingelse for at sætte sig til forhandlingsbordet. Løsladelserne er et kontroversielt skridt i Israel, hvor slægtninge til myrdede og andre modstandere af beslutningen henviser til, at de har »blod på hænderne«. Palæstinensere påpeger derimod, at israelsk militær gennem årene har dræbt langt flere civile palæstinensere, end der er blevet dræbt israelske civile. Desuden er der ingen israelske fanger i det palæstinensiske selvstyres fængsler. Resten af fangerne skal sættes fri ad fire omgange de kommende ni måneder, hvis palæstinenserne holder fast i forhandlingerne.

Gode viljer er en mangelvare

Ægte god vilje er det svært at få øje på fra nogen af siderne, men så kan parterne i stedet støtte sig til det ofte hørte mantra i Mellemøsten, at »fred skal skabes med ens fjender«.

Hverken Netanyahu eller Abbas har ønsket at udfordre USA og Kerrys insisteren på et nyt fredsforsøg, og den amerikanske udenrigsminister har under sit penduldiplomati med besøg efter besøg forsøgt at banke hul på den hårde skal af fjendtlighed og mistillid ved at understrege, at ingen af dem har råd til at opgive freden. Klummeskribent for Bloomberg Jeffrey Goldberg blev i går citeret i en række israelske medier for en »insiderhistorie« om, at Kerry har advaret Netanyahu om en international delegitimeringskampagne »på steroider«, hvis fredsforhandlingerne ikke bærer frugt denne gang.

Svært bliver det under alle omstændigheder. Fredsprocessen burde ikke kunne flyve. Alle eksperter siger, at det ikke kan lade sig gøre. Det ser lidt desperat ud, og hvis den falder ned, vil, »hvad sagde jeg«, lyde fra alle sider. Men foreløbig holder den sig i luften under uskøn basken med vingerne.