Ny forskning gør op med årtiers opfattelse: Kvinder har det nemmere ved valg end mænd

Måske skal vi til at genoverveje vores syn på kvinders muligheder i politik. En forsker slår imidlertid fast, at der stadig kan være masser af udfordringer.

Kamala Harris har beviseligt mødt masser af udfordringer og fordomme på sin vej til at være præsidentkandidat for sit parti. Men forskning siger, at hendes køn ikke længere er en udfordring. Kamil Krzaczynski/AFP/Ritzau Scanpix

I langt de fleste lande har det traditionelt været nemmere for mænd at blive valgt til politiske embeder end kvinder.

Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis mere. 

Det viser nyere forskning ifølge Frederik Hjorth, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, og som forsker i valg, vælgeradfærd og repræsentation.

Det fortæller Frederik Hjorth i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.

Ifølge et stort studie fra 2023 er det sågar en fordel – ikke en ulempe – at være en kvinde, når man stiller op til valg i vestlig politik.

Forskeren Sanne van Oosten fra University of Oxford har lavet et omfattende metastudie af, hvordan vælgere vurderer politiske kandidater ud fra køn, race og etnicitet. 

Og det viser, at vælgere over en bred kam foretrækker kvindelige kandidater over mandlige.

Det er bemærkelsesværdigt, siger Frederik Hjorth.

»Jeg går til den del af konklusionen med en lille smule forsigtighed, for den fordel, de estimerer, er ganske lille. Men den er der. Og der er også andre studier, hvor man ser på kvindelige kandidater kontra mandlige kandidater og finder en mere klar fordel for kvindelige,« siger Frederik Hjorth. 

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify

Selvom metastudiet fra Oxford-forskeren kigger på eksperimentelle studier, ikke rigtige valgkampe, vurderer Frederik Hjorth, at resultaterne er troværdige.

Kvinder kan stadig have ulemper

Frederik Hjorth slår fast, at der selvfølgelig er både sexister og racister, som har stemmeret, men omvendt er der flere mennesker, som går op i, at kvinder og sorte bliver valgt, og de kan bidrage til at udligne de andre grupper.

Han mener stadig, at der er masser af udfordringer for kvinder og »uens standarder«, som særligt gælder for kvindelige kandidater. Eksempelvis bliver kvinder ofte bedømt hårdere på, hvordan de går klædt, end mandlige kandidater gør.

»Der kan være en masse pres i løbet af kandidatrekrutteringsprocessen, som gør, at kvinder har ulyst til eller ikke får mulighed for at blive kandidater,« siger han.

Men ser man alene på vælgernes syn på kandidater, kan man ikke længere sige, at det er en ulempe at være kvinde. 

»For det er ikke det, evidensen peger på,« siger han.

Og så skal man ifølge Frederik Hjorth passe på med at gentage den diskurs igen og igen, fordi det kan afholde piger og kvinder fra at gå ind i politik.

Hør hele interviewet med Frederik Hjorth i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast. I interviewet taler den amerikanskfødte valgforsker også om sit syn på valgkampen mellem Kamala Harris og Donald Trump.