Ny forfatning splitter Bolivia

Et ældgammelt opgør mellem en europæisk elite og et fattigt indianerflertal er brudt ud på ny. Bolivias første indianerpræsident har gennemtrumfet en ny forfatning, der skal til folkeafstemning, men det kan blive uden de fire provinser, der har erklæret selvstyre.

Sammenstød først på året mellem tilhængerer af guvernøren i Cochabamba-provinsen og præsident Evo Morales i Cochabamba. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Mercoda/Reuters

BUENOS AIRES: Når man rejser i Bolivia, ser man ofte et særligt tegn på splittelse og kampgejst. MAS, står der med store bogstaver på de gamle huse, der ofte er bygget af tørret mudder. Tegnet står for Movimiento Al Socialismo (bevægelsen hen imod socialisme, red.), og det er navnet på præsident Evo Morales’ parti.

MAS betyder også »mere«, og det er en parole, der har stor opbakning i Sydamerikas fattigste land. Et land, hvis befolkningsflertal er de indfødte fra højlandet, som endelig har fundet en lokal helt. Evo Morales blev valgt ind i regeringspaladset i La Paz i december 2005, og siden da har det været præsidentens officielle mål at indføre en ny forfatning, der skal give mere magt til de oprindelige folk, han selv tilhører.

Evo Morales er i øvrigt en trofast allieret af Venezuelas højtråbende Hugo Chávez, og de to deler ideer om nationaliseringer og et opgør med historien, men det skal vi vende tilbage til. Imidlertid står Evo Morales ikke med uindskrænket magt. Flertallet af guvernører i Bolivias ni provinser er i opposition til den nye forfatning, der blev godkendt søndag den 9. december under fravær af oppositionen. Og som nu skal til folkeafstemning i 2008.

Bolivia oplever på den baggrund en historisk krise, der truer med at splitte landet. Evo Morales har dog proklameret, at han ikke vil tillade en deling, og de fleste iagttagere anser dette scenarium som usandsynligt. Trods alt.

Lavlandet protesterer
Det fattige land har en omtumlet samtidshistorie med mange præsidenter samt statskup i frisk erindring. Den nuværende ballade begyndte i 2006, da Evo Morales igangsatte arbejdet med at udfærdige en ny forfatning, og landets relativt rige regioner har længe truet med at danne selvstændige områder som svar. De østlige provinser anser forfatningen som en favorisering af højlandets indianere, og de ser den som et potentielt farligt og begrænsende diktat fra det fjerne La Paz.

Det førte eksempelvis til uroligheder i Cochabamba i januar i år, da tre mennesker blev dræbt i gadekampe mellem politi og oprørte indianere, der angreb og satte ild til guvernørens bolig. Der var tale om talstærke og loyale regeringsstøtter, utilfredse med guvernør Manfred Reyes Villa og hans kollisionskurs med præsidenten.

Guvernøren selv tog ud af byen et par uger, da balladen eskalerede. Berlingske Tidende mødte siden en af præsidentens mest markante modstandere, da guvernøren var tilbage på kontoret i en medtaget bygning.

»Jeg ved, at præsidenten står bag de uroligheder, der gjorde, jeg måtte tage væk. Morales kommer herfra, og han har mobiliseret bønderne. Er det en demokratisk udvikling?« spurgte han retorisk med henvisning til præsidentens fortid som leder af coca-bønderne.

Det er muligvis en korrekt udlægning, da præsidentens magtbase netop er de loyale bønder, og det er under alle omstændigheder en lignende trodsighed, der i dag præger regionerne mod øst.

Oprøret har nu epicenter i landets næststørste by, Santa Cruz, hvor store folkemængder har protesteret, og hvor politikerne har erklæret autonomi. Naboprovinserne Tarija i syd og de to Amazonregioner, Pando og Beni har også erklæret selvstyre. De fire regioner repræsenterer tilsammen godt en tredjedel af Bolivias befolkning på ni millioner, hvoraf næsten 60 procent er Quechua og Aymara indianere, og Evo Morales kan mønstre omtrent samme støtte i en splittet befolkning.

Begrænset genvalg
Evo Morales er en del af en ny socialistisk alliance i Latinamerika. Venezuelas leder, Hugo Chávez, har placeret sig selv i spidsen for den nye bevægelse, der også har slået rod i Nicaragua og Ecuador, og de fire venstrepopulister vil i egen selvforståelse give værdier tilbage til folket.

Parolerne er populære, og naturressourcernes stigende værdi sikrer en vis fremgang, mens de udenlandske investeringer udebliver. Imidlertid led Hugo Chávez et sviende nederlag den 3. december, da vælgerne afviste hans nye forfatning, der bl.a. ville have givet ham mulighed for at blive genvalgt et ukendt antal gange.

Det nederlag kan være årsag til, at Evo Morales i sidste øjeblik pillede en lignende paragraf ud af den forfatning, som bolivianerne skal stemme om til næste år. I den nye forfatning står der, at en præsident højst kan blive genvalgt én gang. Det vil dog blive tolket sådan, at Evo Morales kan blive genvalgt to gange af fem år, da man så at sige nulstiller i forhold til den nuværende præsidentperiode.

Dansk støtte
Bolivias nye forfatning er indirekte støttet af Danmark. Et vigtigt fokusområde for den bilaterale danske bistand, der i 2007 er opgjort til 164 mio., er nemlig netop de oprindelige folks rettigheder. Ligesom landbrug, uddannelse og miljø er fokusområder for Danmarks eneste programsamarbejdsland i Sydamerika.

Danmarks ambassadør i Bolivia, Charlotte Slente, ser de nuværende stridigheder i Bolivia som en afprøvning af magten mellem den nationale regering og lokalregeringerne i øst.

»Fra dansk side ser vi de vidtgående erklæringer om autonomi som en politisk manifestation, da præsidenten – som blev valgt med små 54 procents opbakning – forsøger at få fundamentale ændringer indført. Bolivia vil formentlig gennemgå en periode med politisk ustabilitet i 2008. Den aktuelle krise i landet skal ses i lyset af, at den nye grundlov er del af en meget vanskelig overgangsproces mod det, der forhåbentlig bliver en videreudvikling af demokratiet for hele den bolivianske befolkning,« siger Charlotte Slente.