FN's medlemsstater godkendte torsdag en traktat om cyberkriminalitet efter tre års forhandlinger.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Traktaten bliver nu forelagt FN's Generalforsamling til formel vedtagelse.

Den nye traktat træder i kraft, når den er blevet ratificeret af 40 medlemslande, skriver AFP. Det vil sige, at landene formelt tilslutter sig aftalen.

Traktaten har til formål at "forebygge og bekæmpe cyberkriminalitet mere effektivt", lyder det. Især i forhold til billeder af seksuelle overgreb på børn samt hvidvask.

Af aftalen fremgår det, at en stat kan anmode myndighederne i et andet land om elektronisk bevismateriale i forbindelse med en forbrydelse, hvis denne ville kunne straffes med minimum fire års fængsel.

De vil også kunne anmode om data fra internetudbydere.

Det har vakt kritik fra menneskerettighedsorganisationer, som frygter, at det kan blive et redskab til overvågning.

Deborah Brown fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch siger til AFP, at det vil være "en katastrofe for menneskerettigheder og er et mørkt øjeblik for FN".

- Denne traktat er et lovligt redskab til undertrykkelse. Det kan bruges til at slå ned på journalister, aktivister, LGBT-personer, fritænkere og andre på tværs af grænser, lyder det.

I en umage alliance har også store teknologivirksomheder ligesom menneskerettighedsorganisationer kritiseret aftalen.

Nick Ashton-Hart leder den delegation, som repræsenterer over 100 teknologivirksomheder som Microsoft og Meta, og som har deltaget i forhandlingerne.

- Uanset hvor den implementeres, vil den være skadelig for det digitale miljø generelt og menneskerettigheder i særdeleshed, siger han til AFP.

Han opfordrer nationer til ikke at underskrive eller implementere den.

Men noget tyder på, at det er svært at gøre alle tilfredse. Nogle lande klager omvendt over, at traktaten indeholder for mange værn om menneskerettighederne.

Rusland, som ellers har støttet arbejdet med traktaten, klagede for et par dage siden over, at traktaten er "overmættet med sikkerhedsforanstaltninger".

Torsdag forsøgte Iran at få flere paragraffer med "iboende fejl" slettet.

En af de pågældende paragraffer fastslog, at intet i aftalen skal tolkes som en tilladelse til undertrykkelse af menneske- eller frihedsrettigheder.

102 stemte imod den iranske anmodning. 23 stemte for den, herunder Rusland, Indien, Sudan, Venezuela, Syrien, Nordkorea og Libyen. 26 undlod at stemme.

Hverken Iran eller noget andet land valgte dog at forhindre godkendelsen af aftalen, som blev vedtaget med konsensus.

FN blev grundlagt efter Anden Verdenskrig og har i dag 193 lande som medlemmer.

/ritzau/