Ny EU-aftale: Fra 2022 kan det være slut med at køre for stærkt i nye biler

En aftale i EU kan ende med at kræve automatisk hastighedsbegrænsning i alle nye biler fra 2022. Juridisk konsulent i FDM er tilhænger af beslutningen, men påpeger at teknologien endnu ikke er »pålidelig nok«.

En ny aftale i EU kan ende med at gøre blandt andet automatisk hastighedsbegrænsning obligatorisk fra 2022 for alle nye biler, der bliver solgt i Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Om tre år skal det være slut med at køre for stærkt på de europæiske veje. Alle nye biler, som bliver solgt efter det tidspunkt, skal have automatisk fartbegrænsning, som forhindrer bilens fører i at overskride hastighedsbegrænsningerne på vejene.

I hvert fald ifølge EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, som er blevet enige om en aftale, der nu afventer en endelig godkendelse.

Automatisk hastighedsbegrænsning (Intelligent Speed Assistance, forkortet ISA, red.) skriver sig ind i en række tiltag, som på lige fod med MobilePay, stemmekontrol og selvbetjeningskasser i supermarkedet gør det nemmere at være os. Juridisk konsulent i FDM Dennis Lange er tilhænger af forslaget, men påpeger, at teknikken endnu ikke er »pålidelig nok,« ligesom infrastrukturen har nogle mangler, som skal udbedres, hvis ISA skal kunne fungere optimalt.

»Grundlæggende er det en god idé, fordi det alt andet lige er en hjælp til bilisterne til at overholde de gældende hastighedsgrænser, men når teknikken og infrastrukturen på nuværende tidspunkt ikke er bedre, end den er, er det vigtigt, at man kan underkende systemet eller slå det helt fra, og det ender formentlig også med fortsat at være et krav i aftalen,« siger Dennis Lange.

Hastighedsbegrænseren er et af flere nye sikkerhedstiltag, som også tæller blandt andet automatiseret nødbremsning og forbedret sigtbarhed i blandt andet lastbiler, som skal gøre det lettere for chaufføren at se cyklister og fodgængere. Det skriver britiske The Guardian.

Derudover bliver det obligatorisk at have en såkaldt sort boks, som man kender det fra fly, og som skal opbevare data fra køretøjet, som kan bruges til at afklare eventuelle ulykker. Det skriver Europa Kommissionen i en pressemeddelelse.

Det forventes, at de forbedrede sikkerhedsforanstaltninger kan redde tusindvis af liv.

Teknologiens udfordringer

Systemerne fungerer typisk via et kamera i forruden, som aflæser de fysiske skilte på vejen, eller via et GPS-kort, hvor samtlige vejes hastighedsbegrænsninger er tegnet ind. Eller måske endda en kombination af disse.

Men begge løsninger har udfordringer, siger Dennis Lange.

»GPS-løsningen kræver, at den altid er opdateret om vejens hastighedsbegrænsning, også når der eksempelvis er vejarbejde, og det er GPS-kortet ikke altid.«

Hvad angår kameraet aflæser det ikke altid skiltene korrekt, og »nogle gange aflæser det overhovedet ikke. Selv om det virker i langt de fleste tilfælde, er der tilfælde, hvor det går galt,« siger Dennis Lange.

Derudover kan infrastrukturen ifølge Dennis Lange lide under manglende skilte, som systemet dermed ikke kan aflæse og sætte hastigheden efter. På samme vis kan det være et problem, hvis skiltene ikke er rene nok til, at systemet kan aflæse dem.

Derfor er det vigtigt, at man som bilist kan omgå systemet i situationer, hvor det er nødvendigt, mener han og understreger, at man selv som fører af en bil stadig skal være opmærksom på, at loven overholdes. Automatisk fartbegrænsning er en hjælp og ikke et system, som overtager bilen.

»Systemet skal ikke overtage arbejdet for føreren, men i stedet understøtte ham eller hende. Du kan ikke bare læne dig tilbage og lade bilen klare arbejdet, men det vil hjælpe dig i langt de fleste situationer,« siger han.

De nye sikkerhedsforanstaltninger, som skal være obligatoriske fra 2022, afventer nu en formel godkendelse fra Europa-Parlament og Det Europæiske Råd.