Ny Bushplan vil betyde flere tab i Irak

Bush' Irakplan vil betyde flere amerikanske tab i Irak. Men planen ændrer ikke på den overordnede strategi eller de danske troppers rolle, vurderer eksperter.

Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

Når Bush onsdag lancerer sin plan for Irak, vil der ikke være tale om en ny strategi, men snarere en taktisk justering af den hidtidige linje i Irak. Planen vil ikke umiddelbart påvirke de danske troppers situation, vurderer forsvarsekspert.

Det er sluppet ud, at Bush vil sende 20.000 ekstra soldater af sted for at skabe sikkerhed i Bagdad og den urolige Anbar-provins i det centrale Irak. Det vil betyde flere amerikanske tab, men planen vil ikke ændre noget for de danske styrker, der er udstationeret i det mere rolige Sydirak, mener major Kenneth Pedersen fra Forsvarsakademiet.

Ifølge oplysningerne vil Bush desuden overdrage kontrollen til de irakiske styrker i november måned. Den deadline vil ikke ændre på de danske styrkers arbejde med at uddanne den 10. irakiske division.

/ritzau/