Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Malmø. Mindst ti biler er søndag aften blevet stukket i brand i Malmø, oplyser politiet i den sydsvenske by.
Det kommer efter en urolig nat lørdag, hvor 15 biler er brændt. Politiet mener, at de mange nye ildspåsættelser kan være en reaktion på tidligere anholdelser, der er foretaget i andre sager.
Brandene i Malmø har blandt andet ramt kvarteret Rosengård. Vidner har set unge mænd løbe fra nogle af de steder, hvor biler har stået omsluttet af flammer.
- Denne aften er en af de værre, hvad gælder antallet, siger Malmø-politiets pressetalsmand Calle Persson.
Også i Uppsala længere nordpå i Sverige har politi og brandvæsen rykket ud til mindst to bilbrande i løbet af aftenen.
Endnu er ingen anholdt for bilbrandene.
Politiet i Malmø vil ikke udelukke, at de samme gerningsmænd kan stå bag alle de brande, der har fundet sted i Malmø.
/ritzau/TT