Ny avischef skal holde kontroversiel kurs

Katharine Viner bliver den kun 12. redaktør gennem 194 års historie for den britiske avis The Guardian, der har gjort sig til international bannerfører for whistleblowers og fri adgang til netavis.

Katharine Viner, kommende chefredaktør for The Guardian Fold sammen
Læs mere

LONDON: Mange vil holde særligt øje med Katharine Viner, når hun til sommer overtager stillingen som chefredaktør hos The Guardian. Den britiske avis har i de senere år markeret sig stærkt som en kompromisløs bannerfører for mediernes ret og pligt over for offentligheden til at offentliggøre politiske lækager fra internettet, uanset om myndighederne kalder det skadeligt for landets sikkerhed.

Den 44-årige Viner skal samtidig bevise, at avisen i modsætning til britiske konkurrenter og en række internationale medier har fundet den rigtige vej i den digitale medieverden ved at holde netversionen åben og afvise betalingssystemer. En vision, som hidtil har givet mange brugere og store underskud, men som er blevet fastholdt med en kæmpestor pengetank på mere end otte milliarder kroner i avisens moderselskab, Guardian Media Group.

For et par år siden skrev Viner en klumme i sin avis, hvor hun erklærede det »uetisk« over for det »åbne net« net at lave betalingsmure, men hun skrev også, at det er for tidligt at afvise dem som en nødvendig vej at gå for medierne på et tidspunkt, hvor »vi alle prøver at overleve«. Hun konstaterede, at den digitale nyhedsverden helt har ændret mediernes identitet.

»Det er en forandring, som vi er midt i og så tæt på, at den nogle gange er svær at få øje på. Men den er meget dybtgående og finder sted med en næsten ufattelig hastighed,« konstaterede Viner.

Første kvinde blandt de »seriøse«

En tredje grund til, at der vil blive lagt særlig mærke til Viner, er, at hun er den første kvindelige chefredaktør blandt de store »seriøse« britiske dagblade. Det er dog ikke unikt i britisk presse. Zanny Minton Beddoes blev i januar udpeget som The Economists første kvindelige chefredaktør. Fra flere sider bliver det påpeget, at en kvindelig chef for første gang i The Guardians 194 år lange historie også vil være godt for avisens selvforståelse. I en intern uforpligtende afstemning foretrak over halvdelen af de ansatte Viner som kommende chef.

Valget af hende i en åben ansøgningsproces viser klart, at The Guardian fortsat stoler fuldt og fast på deres egen kurs såvel journalistisk som med forretningsmodellen. Den nye chefredaktør kommer i den grad fra egne rækker og har siden 1997 ledet en række redaktioner. De seneste år har hun lanceret Guardians australske satsning og derefter haft ansvar for at udbygge avisens position i USA. Kontinuiteten er godt funderet i avisens tradition, hvor den nuværende chefredaktør har siddet i 20 år. Viner bliver den kun 12. chef­redaktør siden, avisen udkom første gang i 1821. Hvis der er et signal i udnævnelsen, ligger det måske i, at Viner har haft særligt fokus på den digitale udvikling, mens andre topkandidater er forbundet med nogle af de senere års mest bemærkelsesværdige og kontro­versielle mediehistorier.

Sikkerhedsfolk på redaktionen

The Guardian var med i det journalistiske scoop, da de via Edward Snowdens oplysninger fortalte, hvordan en række vestlige lande med USA i spidsen – og Storbritannien lige efter – har sat intens overvågning af aktivitet på internettet i system. Britiske sikkerhedskilder har i sidste uge erklæret, at afsløringen i alvorlig grad har hæmmet mulighederne for at slå ned på terror og organiseret kriminalitet. På et tidspunkt dukkede sikkerhedsfolk op på Guardians redaktion og overvågede, at avisen levede op til kravet om fysisk at destruere computere, hvor Snowdens oplysninger var gemt. Avisen var også med til at afsløre de såkaldte »WikiLeaks« med enorme mængder oplysninger om USAs diplomatiske arbejde.

Avisens ry for seriøs graverjournalistik med store konsekvenser blev kun styrket med hovedrollen i at afsløre, at den britiske avis News of the World, fandt historier ved ulovligt at aflytte folks mobiltelefoner. Avisen blev som en direkte konsekvens senere lukket af ejeren Rupert Murdoch.

Guardian er tilsyneladende ikke truet ud fra et forretningsmæssig synspunkt. Papir­avisens oplag er faldet markant til 179.000, men den store pengebeholdning efter salg af et forlag og andre frasalg gør det muligt at holde fast i idealerne og visionerne for avisen. Det bliver nu op til Viner at vise, om det også kunne være vejen frem for andre lidt mindre privilegerede i en trængt branche.