Nu svinger Trump NATO-pisken

Europa må bidrage mere til NATO, og USA skal ikke løfte hovedbyrden længere, siger Donald Trump. I Danmark er der ikke lydhørhed over for kravet, som er en del af den amerikanske valgkamp.

Donald Trump gestikulerer på en pressekonference med en amerikanske topmedier. Det var her, den førende republikanske bejler til præsidentposten krævede større offervilje af europæerne. Foto: Jim Watson/AFP Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON/KØBENHAVN: Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump er helt på linje med præsident Barack Obama i sin kritik af den vestlige forsvarsalliance, NATO. Den amerikanske regering har nemlig i flere måneder sendt sine europæiske diplomater i byen med en klar besked til europæerne: Hæv forsvarsudgifterne. Ellers risikerer man, at NATO svækkes. For USA har ikke tænkt sig at skrue op for udgifterne til europæisk sikkerhed.

Donald Trump blandede sig i går i koret af amerikanske politikere, der ønsker en diskussion om NATOs fremtidige rolle og de enorme beløb, som USA yder til europæisk sikkerhed. Trump var meget direkte, da han sagde, at »de europæiske allierede ikke gør noget« for den fælles sikkerhed. Han satte dog ikke spørgsmålstegn ved NATOs eksistens­berettigelse. Men han konstaterede, at NATO bør reformeres, og at udgiftsbyrden skal ændres, eftersom det stadig er USA, der må bære en stor del af udgifterne til at holde Rusland ude af indflydelse i Europa.

Flere lande bebuder stigning

Rundt i Europa breder der sig dog den erkendelse, at det er nødvendigt at hæve forsvars­budgetterne, og blandt andre Tyskland, Frankrig og Storbritannien har bebudet øgede forsvarsbudgetter de kommende år. Men alligevel er der en vis skepsis i USA.

»Ukraine er et land, der har meget lidt betydning for USA. Men alligevel er det os, der gør hele arbejdet. Hvorfor er det lige, at Tyskland ikke på NATOs vegne klarer Ukraine. Hvorfor er det lige os, der potentielt skal klare en tredje verdenskrig med Rusland,« spurgte Trump i et interview med blandt andre TV-stationen CNN og avisen Washington Post.

Pudsigt nok kom Trump dermed til at støtte Obama mere konkret. Trumps republikanske kolleger har nemlig kritiseret præsidenten for netop ikke at gøre nok for at imødegå russerne i Ukraine. Men Trump mente nu, at USA gjorde alt for meget, og at europæerne må overtage lederskabet i konfrontationen med Rusland i Ukraine.

Den samme kritik om europæernes rolle har lydt fra Obama i den seneste tid. Flere diplomater sagde i sidste uge til Berlingske, at der i USA også sættes spørgsmålstegn ved det danske forsvarsbudget, og at der er en klar opfordring til Danmark og de øvrige lande i NATO om at betale langt mere til det fælles forsvar. Spørgsmålet vil komme op på NATOs kommende topmøde i Polen i juli.

Det er et NATO-mål, at medlemslandenes forsvarsbudgetter skal udgøre to pct. af brutto­nationalproduktet, BNP. Men i Danmark – hvor forsvarsbudgettet udgør ca. 1,2 pct. af BNP – er der begrænset vilje til at betale regningen.

V siger nej til øget bidrag

Den danske forsvarsminister, Peter Christensen (V), lod i går via en presse­medarbejder forstå, at han på grund af påskeferie ikke ønsker at gå ind i diskussionen om amerikanske ønsker til europæiske forsvarsbudgetter. Men Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, afviser blankt at afsætte flere penge til Forsvaret.

»Man kan have mange politiske ambitioner om, at forsvarsbudgettet skal op på to procent – det har vi også i Venstre – men det kan vi kun, hvis vi kan anvise en finansiering. Og vi har ganske enkelt ikke pengene,« siger Peter Juel Jensen.

V-ordføreren påpeger, at Danmark ikke har fået rigtig gang i økonomien efter finanskrisen. At Danmark står med en flygtninge- og immigrationskrise, som vi endnu ikke kender prisen på. Og at det danske forsvar desuden længe har udmærket sig på internationale fredsbevarende missioner.

DF: Trump har en pointe

Nogenlunde samme ræsonnement lyder fra Socialdemokraterne.

»Socialdemokraterne har ingen ambition om, at vi hér-og-nu skal op på to procent. Vi skal også måles på vores effektivitet på internationale missioner, hvor vi med rette får ros for vores måde at gøre tingene på,« siger partiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen. Derimod mener DFs udenrigsordfører, Søren Espersen, at Donald Trump har »en fuldstændig rigtig pointe«.

»Under Den Kolde Krig betalte USA halvdelen af NATOs militære udgifter. Nu betaler de 75 procent, og det gider amerikanerne selvfølgelig ikke. Danmark skal leve op til aftalen med NATO og styrke forsvaret,« siger Søren Espersen.