Nu skal Trump stilles for endnu en rigsret: Her er fem ting, du skal holde øje med

Republikanerne er splittede, og det er stadig et mysterium, hvordan Senatet vil stemme. Men nu er der for anden gang blevet rejst en rigsretssag mod Donald Trump. Her er, hvad du skal holde øje med.

 
USAs præsident, Donald Trump, er nu som den første præsident nogensinde stillet for en rigsret to gange. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne Fold sammen
Læs mere

Donald Trump opildnede til det voldelige oprør, der onsdag den 6. januar ramte Kongressen, da tusindvis af præsidentens vrede tilhængere stormede parlamentsbygningen.

Sådan lyder i hvert fald den anklage, som et flertal i Repræsentanternes Hus nu har rejst imod Trump – og det betyder, at han for anden gang nu skal stilles for en rigsret i Senatet.

Alt det har du sikkert allerede hørt. Men hvad så nu? Her er fem ting, du skal holde øje med i det kommende forløb.

Sådan så det ud, da tusindvis af vrede Trump-tilhængere onsdag den 6. januar stormede Kongressen. Fem personer døde under optøjerne, heriblandt en betjent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stephanie Keith/Reuters/Ritzau Scanpix.

1. Ti republikanere stemte for en rigsretssag. Derfor er det vigtigt

Ti republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus stemte onsdag aften for en rigsretssag, og det er bemærkelsesværdigt.

For det første, fordi der aldrig før har været så mange medlemmer fra en siddende præsidents eget parti, der har stemt for at stille præsidenten for en rigsret. Det tætteste, vi kommer på det, er rigsretssagen mod Bill Clinton i 1998, som fem demokrater dengang stemte for.

For det andet, fordi det understreger den reelle splittelse, der lige nu er i Det Republikanske Parti. Selvom ti medlemmer af Repræsentanternes Hus er klar til at stille Donald Trump for en rigsret, er der altså 196 republikanske medlemmer, som ikke er.

Nogle af dem argumenterede imod en rigsret, fordi de frygtede, at den kunne skabe mere splittelse i USA; andre beskyldte Demokraterne for at forsøge at »aflyse« Donald Trump med sigtelsen; og så er der de unavngivne medlemmer, som over for CNN angiveligt har forklaret, at de ikke turde stemme for en rigsretssag. De frygter »for deres liv og deres familiers liv« efter urolighederne 6. januar, skriver CNN.

Kevin McCarthy, Republikanernes leder i Repræsentanternes Hus, forklarede onsdag, at han ville stemme imod en rigsretssag, ikke fordi Donald Trump var uden skyld, men fordi han frygtede, det kunne splitte nationen yderligere.

Mitch McConnell, Republikanernes leder i Senatet, har ikke taget stilling til, om han vil stemme for at dømme Trump skyldig i den kommende rigsretssag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix.

2. Det er stadig uvist, hvordan Senatet vil stemme

To tredjedele af Senatet skal stemme for at dømme Donald Trump skyldig, før det gælder. Det betyder, at Demokraterne skal have mindst 17 republikanske senatorer over på deres side for at få præsidenten dømt skyldig. Og det er stadig totalt uklart, om det kan lade sig gøre.

Den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, forklarede i et brev til sine republikanske kolleger onsdag, at han endnu ikke har besluttet sig for, hvordan han vil stemme. Det har dog tidligere lydt i flere amerikanske medier, at McConnell hælder imod at dømme Donald Trump skyldig, og at han i øvrigt helst ser, at Trump sendes helt ud af amerikansk politik.

Stemmer han for at dømme Trump skyldig, vil en del flere republikanske senatorer formentlig gøre det samme.

Nationalgarden er massivt til stede i Washington, D.C. efter sidste uges voldelige stormløb mod Kongressen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Samuel Corum/AFP/Ritzau Scanpix.

3. Der er flere amerikanske soldater på Capitol, end der i Afghanistan

Uanset om man mener, at Donald Trump har opildnet til uroen eller ej, synes der i Washington i hvert fald at være en oprigtig frygt for, at flere voldelige optøjer vil finde sted efter sidste uges angreb mod Kongressen. Det afspejles ikke mindst i den enorme militære tilstedeværelse, der nu er i Washington.

Nationalgarden vil i de kommende uger være til stede i Washington med 10.000-20.000 mand. Til sammenligning har USA 2.500 soldater udstationeret i Afghanistan og Irak.

4. Donald Trump kan (måske) stadig udfordre sagen

Rigsretssagen mod Donald Trump vil formentlig først skulle stå i Senatet, efter at han har forladt præsidentembedet. Og selvom de fleste eksperter – og måske allervigtigst: begge partiers ledere – ser det som juridisk muligt, er der enkelte, der er uenige. Det skriver Fox News.

Michael Luttig, en forhenværende dommer ved den amerikanske appeldomstol, har i et nyligt debatindlæg i The Washington Post argumenteret for, at en rigsretssag mod en forhenværende præsident strider imod forfatningen. Og på den baggrund kan Donald Trump måske forsøge at udfordre sagen ved en anden domstol, inden den overhovedet går i gang, fortæller juraprofessor Jonathan Turley fra George Washington University til Fox News.

Om en sådan udfordring overhovedet vil bære frugt, er selvfølgelig stadig uklart. Men det er værd at hæfte sig ved, at konservative medier som Fox News altså nu begynder at nævne muligheden.

Præsident Donald Trump forlader Det Hvide Hus om få dage. Nu er spørgsmålet, om han nogensinde kan vende tilbage. Hvis han dømmes skyldig i rigsretssagen, kan Senatet også stemme om at bandlyse ham fra amerikansk politik på livstid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Cheriss May/Reuters/Ritzau Scanpix.

5. Donald Trump har endnu ikke nævnt sagen med ét ord

Til gengæld udsendte Det Hvide Hus onsdag aften en video, hvori Donald Trump tog klar afstand fra den vold, der udspillede sig ved Kongressen i sidste uge. Han opfordrede i samme ombæring alle sine tilhængere til at forholde sig fredeligt i de kommende ugers ventede protester.

»Ingen sand tilhænger af mig kunne nogensinde støtte politisk vold. Ingen sand tilhænger af mig kunne nogensinde være respektløse over for vores politistyrke eller vores amerikanske flag. Ingen sand tilhænger af mig kunne nogensinde finde på at true eller chikanere deres medborgere,« siger han i videoen:

»Hvis I gør nogle af disse ting, støtter I ikke vores bevægelse; I angriber den, og I angriber vores land. Det kan vi ikke tolerere.«

Lyt til »Kampagnesporet«, Berlingskes podcast om amerikansk politik: