Nu skal Storbritanniens store medieskandale for retten

Mandag indledes retssagen i News of the World-skandalen, hvor blandt andre de to tidligere redaktører Andy Coulson og Rebekah Brooks er tiltalt for bestikkelse.

Andy Coulson og Rebekah Brooks. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARL COURT BEN STANSALL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

STORBRITANNIEN: Efter syv ugers forsinkelse bliver retssagen i den måske største britiske medieskandale skudt i gang.

Det drejer sig om sagen mod mediemogulen Rupert Murdochs nu lukkede avis News of the World, hvor tidligere redaktør Rebekah Brooks og en anden tidligere redaktør, Andy Coulson, der også har været pressechef for premierminister David Cameron, er på anklagebænken.

De to er sigtet for bestikkelse og for at have været involveret i en »sammensværgelse«, hvor embedsmænd har modtaget penge under bordet som betaling for at udlevere oplysninger om den britiske kongefamilie.

Yderligere er de to sigtet for meddelagtighed i en sag om telefonaflytning af primært kendisser fra oktober 2000 til august 2006. Anklagerne mener, at der er over 600 ofre, som ulovligt har fået aflyttet deres mobilbeskeder.

Avisens omfattende hacking af telefonsvarere blev offentligt kendt, da det kom frem, at medarbejdere havde hacket en forsvunden 13-årig skolepiges telefon og slettet telefonsvarerbeskeder. Det betød, at hendes familie troede, hun var i live, mens hun i virkeligheden var blevet dræbt.

Da aflytningsskandalen nåede offentligheden, valgte Murdoch at lukke News of the World.

Foruden Brooks og Coulsen er fem andre tiltalt i sagen. Ifølge britiske The Guardian nægter alle sig skyldige i anklagerne.