Nu rører de ved verdens skabelse

Menneskeheden rykkede et skridt nærmere forståelsen af altings oprindelse, da det i går lykkedes atomlaboratoriet CERN at genskabe en stoftilstand, der ikke har eksisteret, siden universet var en milliardedel sekund gammelt.

Computergengivelse af kollissionsenergien ved eksperimentet, optaget med detektoren ITS. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALICE, CERN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er lige før, de er inde at røre ved selveste skabelsesøjeblikket.

I går kl. 11.20 lykkedes det nemlig for teknikere og forskere ved det europæiske atomforskningscenter CERN i Schweiz at genskabe en stoftilstand, der formentlig ikke har eksisteret, siden universet var bare en milliardedel sekund gammelt - altså et splitsekund af et splitsekund efter altings begyndelse i Big Bang.

Dengang bestod den ufatteligt spæde verden ifølge teorien af en slags ursuppe, som fysikere har døbt kvark-gluon-plasma - en kompakt og energirig tilstand, hvor atomkerners byggesten, protoner og neutroner, er revnet som æg, og hvor deres indre bestanddele, elementarpartiklerne kvarker og gluoner, følgelig svæver frit omkring.

»Det er fantastisk, at vi nu under jordiske forhold kan genskabe en lille klump af det tidlige univers eller i hvert fald lave en realistisk efterligning af det,« siger den danske fysikprofessor Jens Jørgen Gaardhøje, der er blandt det ekstreme eksperiments ledende internationale kræfter.

Den kosmiske ursuppe bliver skabt ved at fyre tunge atomkerner af bly af sted i hver sin retning og ved et rekordhøjt energiniveau i den 27 km lange partikelaccelerator LHC, der løber i en ring under jorden på grænsen mellem Schweiz og Frankrig.

Derpå kolliderer blykernerne i en række partikeldetektorer, og i selveste kollisionsøjeblikkene skabes i ekstremt kortvarige øjeblikke en temperatur på svimlende 100 billioner grader, svarende til 100.000 milliarder grader. Det er omtrent 100 gange højere end den tidligere rekord og dermed den absolut højeste temperatur, der nogensinde er kunstigt skabt.

Enorm kollisionsenergi

Selveste kollisionsenergien, der etableres, er da også enorm og ligger næsten 15 gange over den hidtidige rekord fra et laboratorium uden for New York. For de mere nørdede kan det oplyses, at den samlede kollisionsenergi er oppe på 572.000 GeV, hvor 1 GeV er lig med én milliard elektronvolt. Om et par år er det tilmed forventningen, at man kan skrue både to og tre gange mere op for energien.

»Det er et kolossalt energispring, og erfaringsmæssigt viser der sig næsten altid noget nyt og uventet i en sådan situation,« siger Gaardhøje, der er projektleder ved ALICE eksperimentet i CERN.

De voldsomme blykollisioner vil køre videre i CERN i den næste måneds tid. Indledningsvis er det ifølge Jens Jørgen Gaardhøje forventningen, at man vil kunne skabe 10-15 sammenstød i sekundet, men hen mod forløbets afslutning kan antallet være forøget til 50 eller 100.

De talrige kollisioner skaber en kæmpe datamængde, som kan give kernefysikerne et dybere indblik i den ekstremt kompakte og energirige stoftilstand, som vi og alt andet i universet i sidste ende stammer fra. Og især skaffe sig forståelse for den såkaldte stærke vekselvirkning eller stærke kernekraft, som sammen med den svage kernekraft, elektromagnetismen og gravitationen er en af universets fire fundamentale naturkræfter.

Indtil nu har eksperimenterne i den store partikelaccelerator især drejet sig om at etablere protonsammenstød, der bl.a. giver håb om at opsnuse den sagnomspundne Higgs-partikel, der nogle gange kaldes for Guds-partiklen. Disse eksperimenter genoptages næste år.