Nu redder donorerne Gaza igen - uden at sikre freden

På morgendagens norsk-egyptiske Gaza-donorkonference i Cairo skal palæstinenserne have en pose penge til at genopbygge Gaza. Men fokus er på den politiske stabilitet, som man håber vil afværge den næste krig.

Oprydningen efter sommeres 50 dage lange krig i Gaza vil koste milliarder af kroner og stå på i årevis. Foto: Mohammed Abed Fold sammen
Læs mere
Foto: MOHAMMED ABED
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

CAIRO/JERUSALEM: Det er de lave forventninger og små fremskridts tid.

De har prøvet det før. Når FNs generalsekretær, Ban Ki-Moon, og USAs udenrigsminister, John Kerry, søndag stiller sig i spidsen for næsten 50 delegationer repræsenteret af udenrigsministre på den norsk-egyptiske donorkonference i Cairo, vil stemningen været præget af deja-vu.

Det er tredje gang på fem år, at Gazas infrastruktur er blevet delvist smadret af Israel, og for syv år siden stod den daværende franske præsident, Nicolas Sarkozy, forrest, da internationale donorer mødtes i Paris for at støtte det politiske momentum, man dengang mente eksisterede.

Hamas havde lige overtaget magten i Gaza og for at styrke Selvstyret i Ramallah gav donorerne mere end 35 milliarder kroner til institutionsbygning, reformer og støtte til civilbefolkningen, især i Gaza.

Nu skal et lignende beløb indsamles for at få Gaza lappet sammen igen over en periode på tre til fem år.

Frustrationen over at skulle punge ud, hver gang det går galt i konflikten mellem Israel og palæstinenserne, er tydelig. Hver eneste vestlig diplomat, Berlingske har talt med i Cairo og Jerusalem, siger det uden at blinke i fortrolige samtaler. Men ingen ønsker at sige det offentligt for ikke at støde den palæstinensiske ledelse, hvor dele af den såkaldte gamle garde omkring præsident Mahmoud Abbas hen over sommeren har hevet »i-gør-os-ikke-nogen-tjeneste«-kortet, når EU repræsentanter forsøgte at sige, at nye donorpenge vil blive ledsaget af nye krav.

Krav om palæstinensisk enhed. Om at pengene ikke skal ende hos Hamas’ militære gren. Og krav om at palæstinensernes mål stadig er en to-statsløsning.

Politiks momentum

Denne gang møder donorerne op med fornyet håb og en forsigtig fonemmelse for politisk momentum. Især på baggrund af den palæstinensiske samlingsregering, der i ugens løb afholdt sit første kabinetsmøde i Gaza. Alle donorerne ved, at Israel også spiller en rolle, og at succes i Gaza ikke kun er et spørgsmål om, hvad palæstinenserne kan præstere, men i vidt omfang også om, hvor villig Israel er til at gøre sit til at forholdene forbedres.

Blandt dem, der kan få øje på et politisk momentum efter våbenstilstanden 26. august 2014, er Norge.

»Hvis vi ingenting gør, er jeg bange for, at vi kan blive vidner til endnu en væbnet konflikt i Gaza i overskuelig fremtid,« siger Norges udenrigsminister, Børge Brende, til Berlingske.

Derfor handler Norge, og af samme grund møder delegationer fra hele verden op i Cairo i morgen vel vidende, at det også kræver politisk vision at afværge den næste krig.

»Konferencen har tre mål,« forklarer Børge Brende:

»For det første at støtte genetablering af Det Palæstinensiske Selvstyre som den eneste autoritet i Palæstina. For det andet at støtte ophævelse af restriktionerne på import og eksport til og fra Gaza. Og for det tredje at indsamle penge til genopbygning og udvikling af Gaza.«

Israelsk mistro

Israel er dybt skeptisk. Fra Jerusalem ligner torsdagens kabinetsmøde i Gaza med premierminister Rami Hamdallah siddende ved siden af Hamas-lederen Ismail Haniyeh et kapitel i et veltilrettelagt palæstinensisk skuespil hele vejen til donor-kontantautomaten i Cairo.

Israel ser den palæstinensiske enhed mellem Hamas og Selvstyret som et taktisk skridt, der først og fremmest skal bruges til at give både Hamas og Mahmoud Abbas økonomisk medvind og politisk relevans.

Israel tvivler på, at palæstinenserne ønsker at bruge enhedsregeringen til at afslutte konflikten. En tvivl, der for Israels vedkommende bekræftes når Hamas netop bruger tiden inden konferencen i Cairo til at gøre det helt klart, at Hamas ikke har tænkt sig at droppe sin egen væbnede gren. I løbet af torsdag udsendte Hamas en meddelelse om, at man er begyndt at rekruttere nye medlemmer til bevægelsens Kassam-brigader.

Trods det spiller Israel modvilligt med. Man lader Selvstyrets politikere rejse gennem Israel til Gaza. Man lemper en smule på restriktionerne omkring Gaza, men deler ikke de europæiske donorers forsigtige optimisme når det gælder Selvstyrets intentioner.

»Vi har ikke noget problem med, at Selvstyret udvider sin tilstedeværelse i Gaza. Men vi har et problem med, at Hamas udvider sin tilstedeværelse på Vestbredden,« siger en israelsk embedsmand på betingelse af anonymitet.

Vigtig sag for Egypten

Med til konferencen er Qatar og Tyrkiet, Hamas’ vel nok nærmeste venner i regionen. Iran vil ikke være til stede, men har allerede lovet Hamas, at præstestyret i Teheran gerne vil hjælpe Gaza på benene igen. Underforstået, at det sker til gengæld for, at Hamas ikke underminerer sin egen rolle som fremskudt iransk spydspids mod »det zionistiske projekt«.

Så er der også det Egypten, der er værtsland. Det nye styre under præsident Abdel fattah al-Sisi er blevet kendt for forfølgelse af Det Muslimske Broderskab og for en notorisk nedladende attitude over for Hamas i Gaza. Ved at lade konferencen finde sted i Cairo sender Egypten to signaler: At Egypten er tilbage i mæglerrollen. Og at Egypten ønsker at holde nøje øje med, hvad der foregår i Gaza, og med hvordan donorpengene bruges fremover.

»Det er ekstremt vigtigt for Egypten at afholde konferencen, fordi vi har en historisk rolle og et historisk ansvar over for palæstinenserne. Glem ikke, at det var Egypten, der mæglede våbenhvilen mellem Israel og Hamas,« siger Badr Abdel Atty, talsmand for Egyptens udenrigsministerium og tidligere ambassadør, til Berlingske.

Han afviser enhver bekymring for, at donorpengene ender i de forkerte hænder.

»Der er en række mekanismer på plads og der er ikke nogen som helst chance for at pengene vil gå til Hamas,« siger han.

En ny politisk virkelighed

Overvågning af pengestrømmen til Gaza er et af de helt store problemer for de vestlige lande på donorkonferencen. Blandt andet fordi internationale banker tøver med at melde sig som frivillige, når det for eksempel gælder overførsel af lønninger til Gazas offentligt ansatte. Ingen banker ønsker at stå med sager på halsen om nogle år, som dem, der var med til at finansiere terror, hvis midlerne skulle vise sig at være blevet misbrugt.

Den norske konferencedynamo erkender, at det er en udfordring, men han maner til ro med formuleringer af den slags donorer har hørt siden Selvstyret blev oprettet i 1994. Nøgleordet ved dette års konference er »mekanismer« som ingen helt synes at være i stand til at forklare på nuværende tidspunkt.

»Israel og Selvstyret vil oprette en mekanisme via FN, der skal overvåge brugen af byggematerialer. Mange donorer har allerede eksisterende mekanismer, der forhindrer nødhjælp i at ende i de forkerte hænder. Og genopbygningen af Gaza vil finde sted i overensstemmelse med i en national palæstinensisk genopbygnings- og udviklingsplan,« siger Norges udenrigsminister, Børge Brende.

Under den seneste krig i Gaza blev det offentliggjort, at Hamas brugte uvalgte FN-skoler som våbenlagre. I andre tilfælde hævder Israel, at Hamas også brugte FN-skoler som base for angreb mod Israel.

Adnan abu Hasna, talsmand for FNs flygtningeorgan i Gaza, UNRWA, mener, at det vigtigste ved donorkonferencen er at nå frem til en ny politisk virkelighed.

»Ikke den virkelighed, der eksisterede før krigen. En helt ny situation,« siger han.

»Det vigtigste emne for UNRWAs vedkommende er, at den israelske blokade bliver ophævet, så byggematerialer og andre produkter kan importeres uden restriktioner. Det kræver en politisk løsning,« konstaterer han.