Nu kan selv farmand parallelparkere - nye hjul kan køre sidelæns

Nu kan den frygtede og besværlige parallelparkering måske snart være en saga blot. En canadisk mand har nemlig opfundet en ny type hjul, som kan hjælpe med selv den mest klemte parkering.

 

Canadiske William Liddiard har gjort det umulige muligt. Han har opfundet en ny type hjul, som kan få din bil til at køre i alle retninger. Det sker ved at selve hjulene rulle indover dem selv.

Forvirret? I videoen ovenfor kan du se, hvordan William Liddiards nye teknologi bliver brugt. Han har monteret den nye type hjul på sin Toyota Echo og triller stille og roligt rundt i sin indkørsel, som var underlaget ikke cement, men en tilfrossen sø.

William Liddiard har ifølge det amerikanske tv-netværk CNBC brugt over 400.000 kroner på den nye teknologi samt patenter. Han håber, at han kan sælge teknologien til et stort firma, som kan udbrede teknologien.

Ifølge CNBC kom ideen til opfindelsen, da William Liddiard så nogen, som forsøgte at bakke med en trailer.

»De kunne slet ikke få det til at fungere, så det var i virkeligheden derfor, at jeg tænkte på redesigne hjulet, så det kører sidelæns,« siger William Liddiard til CNBC.

Prisen pr. hjul kommer ifølge William Liddiard til at være ca. 10.000 kroner.