Nu har Trump og Clinton kun én modstander tilbage: Deres egne vælgere

Clinton og Trump er to personer, der på hver deres måde er »uønskede« som kandidater. Så hvem af dem vil skræmme færrest vælgere væk?

Det bliver Clinton og Trump, der i efteråret skal kæmpe om at blive USAs næste præsident, skriver Berlingskes korrespondent, Kristian Mouritzen. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Alt er gået galt i det sidste års tid i amerikansk politik. Det Republikanske Parti er dybt splittet. Demokraterne har også mistet vælgernes tillid. Hos republikanerne har den mest politisk uskolede og mest uforudsigelige person vundet partiets præsidentkandidatur. Donald Trump formår at mobilisere vælgere på rekordtid selv i stater, hvor han står svagest ved valgets start. Netop med sin uforudsigelighed.

Og demokraterne har Hillary Clinton som deres spidskandidat på et tidspunkt, hvor de »nye« vælgere i partiet helt klart foretrækker Bernie Sanders og det oprør, han laver mod partiets ledelse og den politik, der generelt føres i USA. Den demokratiske ledelse har bare været bedre til at mobilisere de såkaldte »etablerede vælgere«. Så derfor risikerer Hillary Clinton ikke – trods upopularitet hos de mere brede vælgere – at miste sit kandidatur, som mange republikanere i hendes politiske liga har gjort det de seneste seks måneder.

Det bliver derfor Trump og Clinton, der i efteråret skal kæmpe om at blive USAs næste præsident. To personer, der på hver deres måde er lige »uønskede« som kandidater. Enten hos de etablerede, som Trump er det. Eller hos de nye demokratiske vælgere, som Clinton er det. Han er primært de »nye« vælgeres kandidat. Hun er de gamle vælgeres foretrukne.

Godt 52 procent af vælgerne stoler ikke på Clinton. 69 procent tror ikke, at Trump er troværdig. Det varierer lidt frem og tilbage. Den seneste måling er fra den 8. april og foretaget af meningsmålingsinstuttet AP-GfK. Det vil sige, at vælgerne vil stemme på en af de to kandidater på trods af manglende tillid.

Men Trump har også hentet millioner af nye vælgere ind i partiet – folk, som er rasende over det, de ser som USAs moralske forfald uden ledelse og uden retning. Han har tiltrukket en helt ny vælgertype, som man kan kalde »folket«. De personer, som ikke tidligere har stemt, fordi de anså det for at være for besværligt og en del af den politiske »elites« projekt. De betegnes ofte som hvide, gamle mænd. Men der er mange andre, der støtter ham. Også grupper, man normalt ville tro ville vende ham ryggen. Og hans tilhængere stiger i antal, fordi han reelt har vundet slaget om at blive partiets præsidentkandidat.

Det er ikke kun den demokratiske præsident, Barack Obama, de nye vælgere raser over. Det værste er for de etablerede politiske partier, at det er hele systemet, folk er vrede på. Præsidenten og Kongressen. De nye vælgere fatter ikke, hvorfor Det Republikanske Parti, der de seneste to år har haft flertal i begge Kongressens kamre, ikke har magtet at forandre USA og genrejse landet efter en finanskrise, der har ramt middelklassen hårdt.

Det eneste, de kan læse om i medierne, er evige skænderier og en lovproces, der er gået fuldstændigt i stå.

Hos demokraterne er det ikke bedre. Clintons modkandidat Sanders trækker også tusinder og atter tusinder af nye vælgere til – vælgere, som ikke nødvendigvis møder op til november og stemmer på Hillary Clinton, når hun har vundet det endelige kandidatur. De kan lige så godt gå til Trump, for de har støttet Sanders, fordi de ikke stoler på Clinton eller på partiet i det hele taget.

Så det er to personer, som ligner hinanden, der nu stiller op mod hinanden i det endelige slag om verdens vigtigste post. De skal indfri vælgernes forventninger om, at USA skal genrejses. Kina og Rusland skal ryste, når de tænker på USA. Islamisk Stat skal tilintetgøres, og allierede skal gøre sig fortjente til USAs venskab ved at betale for den fælles sikkerhed f.eks. i NATO.

USA skal – med Trumps ord – være stort igen. Hillarys slogan »Hillary For America« går ikke rent hjem, siger selv hendes egen valgkampangne. Der har Trump også ramte det rigtige med sit »Make America Great Again«.

Der blev vendt op og ned på det amerikanske valg i går. Trump og Clinton har to store opgaver foran sig. Ud over at vinde selve præsidentvalget og så at få skabt ro i partierne, så alle er enige om kursen. For Hillary Clinton bliver udfordringerne dobbelt så mange. At erobre Bernie Sanders-vælgerne og forhindre utilfredse demokrater i at skifte parti og stemme på Trump. Han har lignende udfordringer – primært at få samlet partiet og få de etablerede republikanere sluset ind i hans stab uden at gå på kompromis med den uforudsigelighed og det oprør, han har sat i gang i dele af den amerikanske befolkning.

Det bliver en udfordring ikke alene for de to topkandidater, men også for USA. Og for hele verden for den sags skyld.