Nu går Tegnell i rette med kritikerne af sin coronastrategi: »I praksis havde vi en nedlukning«

Da store dele af verden i lukkede ned i foråret, holdt Sverige skoler, cafeer, fitnesscentre og restauranter åbne. Men i praksis lukkede samfundet ned, siger statsepidemiolog Anders Tegnell nu.

 
Antallet af coronasmittede både faldt og steg i sidste uge i Danmark, samtidig med at regeringens restriktioner blev forlænget til slutningen af oktober. Få det fulde overblik over situationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix, redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen, Vera Rosenbeck. Fold sammen
Læs mere

Mens store dele af verden i marts lukkede ned, holdt Sverige skoler, barer, fitnesscentre og restauranter åbne. Sverige valgte en markant anderledes strategi – en, der var baseret på personlig frihed og ansvar frem for restriktioner og bøder.

Svenskerne blev opfordret til at arbejde hjemmefra og holde social afstand, men fik ingen straf, hvis de valgte ikke at følge retningslinjerne. Og snart skød både smitte- og dødstallene i vejret, mens resten af verden så måbende til.

Hvad havde Sverige egentlig gang i? Det forsøger den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, nu at forklare i et nyt interview til New Statesman.

Han er løbet af det seneste halve år blevet verdenskendt for sin coronastrategi, som i alverdens medier er blevet beskrevet som markant anderledes fra resten af verdens. Men sådan ser han ikke selv på det.

»Jeg vil gerne gøre det helt klart, at nej, vi lukkede ikke ned, ligesom mange andre lande gjorde, men vi havde i praksis en nedlukning,« siger Tegnell i interviewet:

»Svenskerne ændrede deres adfærd helt enormt. Vi stoppede med at rejse mere end vores nabolande. Lufthavnene havde ingen fly, togene kørte blot en brøkdel af, hvad de plejede, så der var enorme forandringer i samfundet.«

Sverige skilte sig i foråret markant ud fra sine nabolande, og i maj var Sverige på et tidspunkt det land i Europa, der registrerede flest nye dødsfald med covid-19 pr. indbygger.

På listen over lande med flest dødsfald pr. indbygger ligger Sverige stadig i dag på en global 15.-plads med 581 dødsfald pr. en million indbyggere ifølge New Statesman.

Til gengæld er antallet af nye smittede og døde faldet betydeligt over de seneste måneder, og mens anden bølge af coronapandemien har ramt store dele af Europa hårdt, synes Sverige fortsat at have styr på smitten.

Blev aldrig overvældet

Anders Tegnell mener, at hans strategi var »forholdsvist succesfuld«, siger han til New Statesman.

»De svenske sundhedsmyndigheder blev aldrig overvældet, der var altid ledige intensivsengepladser, og resultaterne fra vores covid-19-intensivafdelinger er mindst lige så gode som alle andre landes,« siger han.

»Vi havde de højeste tal på et tidspunkt i april, men siden da er smittespredningen langsomt svundet ind over tid med de restriktioner, vi havde vedtaget.«

Sveriges coronastrategi er af internationale medier ofte blevet beskrevet som et eksperiment, der sigtede efter flokimmunitet i den svenske befolkning.

Normalt siger videnskaben, at omtrent 60-80 procent af en befolkning skal være immune, før man kan opnå den såkaldte flokimmunitet, der forhindrer virussen i at sprede sig. Men det var ikke et decideret mål for den svenske epidemiolog.

»Hvis covid-19 spreder sig, så 50-60 procent af samfundet får sygdommen, kan det hurtigt overvælde sundhedssektoren og muligvis forårsage en række dødsfald på ubestemt tid og give folk langvarige mén. Hvis du kan undgå det, vil jeg mene, at du bestemt bør gøre det,« siger han til New Statesman.

Han peger på smitteudbrud på landets plejehjem som en del af forklaringen på de høje smitte- og dødstal i Sverige.