Nu er Trump igen jægeren – og alle andre er byttet

Tirsdag var Donald Trump en taber, og på en avisforside afbildedes han som klovn. Det tog 24 timer, nogle tweets, tyverianklager og en diskussion om atomangreb på Danmark at ændre diskursen. Det viser, hvad Trump kan.

Efter tirsdagens nederlag i Iowa gjorde Donald Trump dét, han er allerbedst til: At angribe sin modstander. Kampscenen var blandt andet Twitter. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN LANE

SANTA FE: Det er typisk Trump.

Og et eller andet sted – i en skummel krog – sidder Frank Underwood (præsident i Netflix-serien »House of Cards«) og nikker sin anerkendelse. »Godt spillet,« siger han.

For på 24 timer og med en håndfuld tweets har Donald Trump ændret diskursen i valgkampen. Efter afstemningen i Iowa stod han som en taber. Ikke kun fordi rivalen Ted Cruz slog ham med nogle få point, men også fordi han tabte forventningsspillet, som online-mediet Slate noterede.

Meningsmålinger og eksperter havde forudset en sejr til Trump, og han talte selv om sin sejr med verberne i en slags fortidsfremtidig form, og selvfølgelig gjorde han det. For hele Trumps valgkamp er bygget på at vinde – han er en vinder, hans tilhængere er vindere, og med ham som præsident »vil USA vinde så meget, at vi næsten bliver trætte af at vinde«, som han har sagt.

Og så tabte han. Trump tabte.

Spørg lige, om TV-komikerne siden har taget fis på ham? New York Daily News kørte en forside med Trump med rød plastiknæse og overskriften: »Dead Clown Walking«, og hvis man klikkede sig ind på websiden »theloser« (taberen) røg man videre til Donald Trumps kampagneside.

Cruz i uren tackling mod Carson

Nederlaget i Iowa var i sig selv ikke alvorligt. Trump vandt syv valgmænd, Cruz vandt otte, og der er lang vej igen. Der skal 1.237 valgmænd til at vinde partiets nominering. Men hele efterspillet, hånlatteren og forventningstabet kunne blive et chasséskifte i valgkampen – hvis ikke Trump havde gjort, som han præcist gjorde.

Han stod op onsdag morgen, og han tog ved lære af general Pattons ord – »angrib, angrib, altid angrib ... angrib hurtigt, nådesløst, brutalt, uden hvile«. Han udsendte en byge af tweets, hvor han hævdede, at Ted Cruz havde tyvstjålet sejren i Iowa, og han krævede, at Cruz skulle diskvalificeres, og at alle andre skulle rykke en plads op på sejrsrullen. Senere krævede han omvalg og truede med en retssag mod Cruz og partimyndighederne i Iowa.

Trump havde to argumenter. For det første at Cruz havde udsendt valgmateriale, som overtrådte nogle bureaukratiske forordninger, og for det andet at han havde foretaget en uren tackling mod rivalen Ben Carson.

Carson og Cruz kæmpede om de samme højrereligiøse stemmer i Iowa, og på valgdagen hævdede Cruz, at Carson ville droppe ud af ræset, og at det var stemmespild at stemme på ham. Carson spruttede af raseri og krævede et dementi, men fik det først efter valget. Her sagde Cruz undskyld og beklagede »misforståelsen«, men det var en gratis omgang, for på det tidspunkt havde han snuppet nok af Carsons støtter til at vinde Iowa.

Nu er det personligt

Om Trump har noget at have anklagerne om ulovligheder i? Måske, måske ikke, men det er ikke, hvad det handler om. Trump skulle få diskussionen til at handle om noget andet end taber-og-klovne-Trump, og det fik han. I den grad: Ted Cruz gjorde, hvad Trump gerne ville have ham til at gøre – han gjorde striden personlig og hævdede over for CNN, at Trump havde »mistet besindelsen«, og at han ville være farlig som præsident.

»Vi vil vågne op en morgen og opdage, at Trump har atombombet Danmark,« sagde han.

På Fox News diskuterede konservative snakkehoveder anklagerne mod Cruz, og studieværten Bill O’Reilly og præsident Bushs spindoktor, Karl Rove, var enige om, at Cruz havde gjort noget forkert, og at Trump havde en sag, og TV-komikeren Trevor Noah gjorde grin med, hvor stort et proktologisk anliggende Ted Cruz var.

»Hvis det er sådan, han behandler sine venner, så er det ikke så underligt, at han ingen venner har. Ted Cruz er den mest slimede person,« sagde han.

Cruz er fuld af ... ikke-sandhed

På et stort vælgermøde i Arkansas hævdede Donald Trump, at han var den reelle vinder i Iowa, og at Cruz var en svindler, og på Twitter og i blogosfæren gik debatten om Cruz – og i en grad, så Cruz torsdag var på hælene.

Han blev ikke spurgt om sin overraskende sejr i Iowa, men om Trumps anklager om svindel i Iowa, og anklagerne fik ham til at fejle. Over for Washington Post hævdede han for eksempel, at hans kampagnefolk blot havde vidererapporteret, hvad CNN havde oplyst – at Carson måske ville droppe ud af valgkampen. Men det rapporterede CNN ikke, faktatjekkede avisen, og Cruz var dermed fuld af det modsatte af sandhed.

Sådan. Det tog 24 timer og en håndfuld tweets, og det politiske maskineri gjorde resten af arbejdet, og debatten i USA handler nu igen om, hvad Trump gerne vil have den til at handle om.

Som Frank Underwood siger i »House of Cards«: »For os, der kravler mod toppen af fødekæden, er der ingen barmhjertighed. Der er kun én regel: Du er jægeren eller byttet.«

Og Trump er igen jægeren.