Nu er gudsbespottelse tilladt i Norge

Et flertal i Stortinget har stemt for at hastefjerne blasfemiparagraffen fra den norske straffelov. Religion har ikke et særligt krav på beskyttelse, lyder det.

Sct. Peders Kirke. Her ses en collage af kirkens fire glasmosaikker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annelene Petersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allerede i 2005 vedtog Stortinget at fjerne blasfemiparagraffen fra Norges straffelov, men først tirsdag blev det formelt tilladt at udsætte guder og religioner for spot og hån i landet. Det skriver avisen Vårt Land.

Det er IT-problemer hos det norske politi, der har forsinket processen.

Men efter terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris 7. januar mente de to stortingsmedlemmer Anders B. Werp og Jan Arild Ellingsen henholdsvis fra partierne Høyre og Fremskrittspartiet, at man ikke kunne vente længere.

»Selv om eksistensen af blasfemiparagraffen selvsagt ikke legitimerer vold, underbygger denne paragraf efter forslagsstillernes mening en opfattelse af, at religiøse ytringer og symboler har krav på et specielt værn mod ytringer. Dette er meget uheldige signaler at sende, og det er på tide, at samfundet tydeligt står sammen om ytringsfriheden, også i religiøse spørgsmål,« skrev de to stortingsmedlemmer ifølge Vårt Land i forslaget om en hastefjernelse af blasfemiparagraffen, som de afleverede 10. februar.

Danmark har fortsat en blasfemiparagraf - straffelovens paragraf 140. Man skal dog helt tilbage til 1946 for at finde den seneste dom efter paragraffen. Dengang blev et dansk par straffet med bøde for at have døbt en dukke til et karneval iklædt præstekjoler.