Nu er Fuad og Rada vendt hjem til helvede

Kirkeklokkerne ringer igen i de irakiske byer, der ikke længere er under Islamisk Stats kontrol. Men har de kristne overhovedet noget at komme tilbage til?

Fuad og Rada vender hjem til deres hus i Mosul. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er på ingen måde let for Fuad og Rada at vende tilbage til det hus, de flygtede fra i juni 2014, da IS erobrede hele Mosul­området. De er kommet hele vejen fra Bagdad, hvor de sammen med fire af parrets fem børn har tilbragt to et halvt år i en container. Nu er de midlertidigt strandet ved en irakisk kontrolpost, hvor kaos hersker.

To kilometer længere nede ad den mennesketomme hovedvej ligger Bartella. En af de kristne byer uden for Mosul, der har fået status som en af Mosul‑operationens succeshistorier. Præster er vendt tilbage til kirken for at ringe med klokkerne foran verdenspressen. Og byen er blevet symbol for håbet om, at Iraks svindende kristne befolkning nu endelig kan leve i sikkerhed.

Men det er en helt anden virkelighed, 45-årige Rada og 55-årige Fuad får øje på gennem bilruden. En af kommandanterne har forbarmet sig over ægteparret og beder os om at give dem et lift til deres hus. Rada holder sig for munden, mens hun betragter ødelæggelserne i området. Fuad ringer til en af sine bekendte, der vendte tilbage allerede for nogle dage siden. Han spørger, om vejen ned til boligblokken er blevet ryddet for de miner, Islamisk Stat har efterladt i området.

Vi går i en lige række ned ad grusvejen mod boligblokken. Tager forsigtige skridt langs de bomberamte forretningsfacader, langs den indhegnede fodboldbane og passer på ikke at træde på det legetøj, der ligger spredt ud over hele området. Rada og Fuad er tavse, lige indtil de ankommer til deres lille gade i det, der for nogle år siden var et hyggeligt boligkvarter. Midt på gaden sætter Rada farten ned. Her knækker hun for første gang helt sammen og udstøder en lang, dybt klagende lyd.

Familiens hus er smadret. Alt, hvad de ejede, er væk. Brændt, stjålet eller bombet. Ødelagt af en krig, de ikke selv har haft en eneste andel i. Fuad går ind i huset og kommer ud igen efter nogle minutter. Hans hænder er farvet sorte af soden på væggene. Udenfor står Rada stadig og græder, men det chok, der først gjorde hende mundlam, er ved at vende sig til vrede.

»Hvad skal jeg sige til mine børn. De spørger hele tiden om, hvornår vi kan flytte tilbage,« råber hun. »Hvad har vi gjort dig, Irak? Hele vores fremtid er ødelagt«

»Snigskytten Abu Omar Gaden«

I 2010 flyttede Rada og Fuad til Bartella, fordi det var et af de steder, hvor kristne stadig kunne leve en forholdsvis sikker tilværelse.

Efter Saddam Husseins fald og den amerikanske invasion i 2003 blev mange steder usikre for kristne på grund af al-Qaedas forfølgelser. Titusinder af Iraks kristne flygtede i årene efter 2003. Bartella var også på fundamentalisternes sigtekorn, og mellem 2004 og 2014 blev flere af byens borgere myrdet af terrorister, og den var mål for en række terrorangreb. Men for kristne irakere var der dog en fremtid i Bartella med en kristen befolkning på 30.000. Der var kristne skoler og klubber, og i modsætning til de byer, hvor de kristne var reduceret til et meget lille mindretal, var Bartellas befolkning stadig stor nok til, at den yngre generation kunne stifte familier og slå rødder i samfundet.

Den del bliver vanskelig at genetablere i en by, hvor Islamisk Stats gadenavne stadig hænger på skilte som på »Snigskytten Abu Omar Gaden«. Næsten hvert hus er beskadiget, og mere end en måned efter befrielsen af Bartella ligger IS-jihadisters lig stadig i gaderne. Rada og Fuad er rådvilde, og deres ældste søn har fået nok af krig. Han er 18 år og er flygtet til Libanon. Tiden vil vise, om resten af familien følger hans eksempel og bliver endnu nogle tal i statistikken over kristne, der forlader det krigshærgede Irak.