Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Parlamentet i London har med stemmerne 522-13 stemt ja til premierminister Theresa Mays forslag om at holde nyvalg i Storbritannien 8. juni.
To tredjedele af Underhusets medlemmer skulle stemme for forslaget, inden Storbritannien kan holde valg i utide.
Inden afstemningen havde der været skarpe meningsudvekslinger mellem May og oppositionsleder Jeremy Corbyn fra Labour.
Ifølge Corbyn kan de britiske vælgere "ikke stole på" Theresa May og hendes konservative parti. Corbyn minder om, at May ved sin tiltrædelse som premierminister sidste år lovede, at der ikke ville komme valg før 2020.
May har begrundet beslutningen om at holde valg i utide med, at det nuværende parlament er splittet i spørgsmålet om, hvordan Storbritannien skal forlade EU.
Med sin beslutning om at udskrive valg vil premierministeren sikre befolkningens mandat til de kommende forhandlinger med EU, fastslog hun tirsdag foran Downing Street.
May og De Konservative står til et supervalg 8. juni.
Regeringspartiet vil ifølge en nylig meningsmåling i London-avisen The Times få 382 af de i alt 650 pladser i parlamentet. I dag sidder partiet på 330 pladser.
Det største oppositionsparti, Labour, må nøjes med 179 sæder i Underhuset ifølge målingen. Partiet har i øjeblikket 229 pladser, men har mistet opbakning under Jeremy Corbyns ledelse.
/ritzau/
OPDATERES