Nu er »daddy« kommet hjem til Washington. Trumps virale øjeblikke kan ændre alt

Analyse: Trump omfavner NATO, udstråler maskulin »daddy«-energi og genindtager rollen som verdens politimand. Der er sket noget opsigtsvækkende med USAs præsident, og det kan komme til at øge hans popularitet denne sommer.

Først sendte han amerikanske bombefly på vingerne for at stoppe Irans atomprogram. Derefter svinede han både Iran og Israel til foran sin helikopter, Marine One. De ved simpelthen ikke, »hvad fuck de laver«, lød det fra Trump.

Og så erklærede NATO-chef Mark Rutte, at Trump – og USA – er tilbage som hele verdens »daddy«. Summen af disse virale øjeblikke fra den sidste uge kan ændre alt for Donald Trump denne sommer.