Nu bliver Merkel selv belært fra alle sider

Tyskland må kraftigt nedjustere sin økonomiske prognose. Nu vokser presset på Angela Merkel for, at hun selv gennemfører reformer og opgiver »det sorte nul«.

Den tyske kansler, Angela Merkel, her på vej til en jobkonference i Milano i sidste uge, er under pres fra flere sider. Blandt andet bliver Tyskland opfordret til at tage sin egen medicin, hvad angår reformer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: De seneste år har Tyskland som økonomisk duks foreskrevet Europas kriselande, at de skal spare og reformere sig for at få del i de økonomiske redningspakker og få væksten tilbage. Nu er tysk økonomi imidlertid begyndt at udvise så mange tegn på svækkelse, at den tyske regering selv er blevet omringet af løftede pegefingre.

I denne uge måtte regeringen sænke sin prognose for årets vækst markant fra 1,8 til 1,2 procent. Det kommer efter uger med dårlige tal. Industrien får færre kontrakter, og i august faldt eksporten med 5,8 procent i forhold til måneden før. Tyskland er slet ikke i så god form, som Tyskland selv troede for bare et par måneder siden.

Nu beskyldes den tyske regering for at have set sig blind på det symbolske mål om at præsentere et statsbudget næste år uden underskud.

Det vil være første gang i 45 år. Det tyske begreb »die schwarze Null« – statens sorte nul – er blevet et internationalt udtryk for tysk kadaverdisciplin. Nullet er den konservative veteran og finansminister Wolfgang Schäubles hjertebarn og vel nok kansler Angela Merkels største indenrigspolitiske prestigeprojekt for denne regeringsperiode.

Offentlige overskud i gode tider

Men det er den forkerte medicin til en svækket økonomi, siger Marcel Fratzscher, der er præsident for instituttet DIW Berlin og én af Tysklands førende økonomer.

»Signalet er, at nu hvor det går tydeligt ned ad bakke for den tyske økonomi med væsentlig lavere vækst, vil vi som stat ikke understøtte økonomien. Det er præcis det forkerte signal,« siger han.

Med den nedjusterede vækst i år og næste år vil det kræve besparelser at nå det sorte nul. Det vil kun gøre situationen værre, siger han. Det er ifølge Fratzscher også »komplet imod logikken« bag Tysklands såkaldte gældsbremse, som de andre EU-lande i finanspagten har forpligtet sig til. Dens logik er nemlig, at man skal have offentlige overskud i gode tider, så man netop har kræfter til at stimulere økonomien i dårlige tider, argumenterer han. Det er nu, de kræfter skal bruges, mener DIW på linje med flere andre økonomiske institutter i Tyskland.

»I Tyskland har vi i øjeblikket ikke forstået, at vi ikke er i gode tider,« siger han.

 

Fra udlandet lyder samme signal. Den Internationale Valutafond erklærer sig »temmelig bekymret over afkølningen i Tyskland«, der i høj grad skyldes, at det går dårligt i resten af EU. Fondens direktør Christine Lagarde presser på for at få Tyskland til at investere mere i for eksempel veje, skinner, skoler og anden infrastruktur, hvilket kan stimulere efterspørgslen også andre steder. Den Europæiske Centralbanks præsident, Mario Draghi, vil have de lande, der har et økonomisk spillerum, til at bruge det.

Den tyske regering leder også efter vækst, men ikke betalt med »ny gæld«. Tillid er den vigtigste forudsætning for vækst i Europa, og tillid kommer af husholdningsdisciplin, argumenterer Wolfgang Schäuble. »Die schwarze Null steht,« lyder det. Men der bliver længere mellem de allierede. Hardlineren Jyrki Katainen, der tidligere som finsk premierminister stod last og brast med Tyskland, opfordrer som ny næstformand i EU-Kommissionen »overskudslande til at investere i deres fremtid«.

De rejste pegefingre

Også en anden type pres rammer Angela Merkel. Tyskland opfordres populært sagt til at tage sin egen medicin, hvad angår reformer. For et årti siden gennemførte hendes forgænger, Gerhard Schröder fra SPD, et vidtgående program med blandt andet liberaliseringer på arbejdsmarkedet og beskæring af dagpengene – kaldet Agenda 2010. Siden da har Angela Merkel anbefalet andre lande at gøre det samme, men ikke ændret meget i Tyskland.

»Der er regeringen ikke virkelig konsistent. De kræver det af andre lande, men i Tyskland er man ikke rigtig parat til faktisk at gennemføre strukturreformer,« siger Joachim Ragnitz, der er professor i økonomi ved IFO-instituttet i Dresden.

 

Tidligere på ugen rejstes samme pegefinger fra nabolandet Holland.

»Tyskland må være på vagt for at forblive konkurrencedygtig. Man kan ikke kigge selvtilfreds tilbage på reformer, der ligger år tilbage,« sagde Hollands finansminister, Jeroen Dijsselbloem, der også er formand for eurogruppen, til avisen Frankfurter All­gemeine.

Efterspørgsel på reformer

Internt i Merkels CDU bobler en utilfredshed med regeringen, der øger udgifterne til pensioner og indfører en mindsteløn, men har for eksempel ikke en skattereform på programmet. En gruppe yngre, erhvervsvenlige CDUere efterlyser en Agenda 2020.

»Vi må anstrenge os, hvis vi vil blive ved med at være Europas økonomiske lokomotiv. Desværre gør den hidtidige succes os mere træge end kreative,« sagde en af profilerne, Jens Spahn, ifølge Frankfurter All­gemeine i denne uge.

 

Ifølge Marcel Fratzscher har Tyskland både brug for reformer, flere investeringer og en fortsat aktiv pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank, hvilket den tyske regering også er skeptisk over for. Økonomen minder om, at det tog Tyskland et årti at rejse sig fra at være »Europas syge mand«. Han advarer om, at det lige så hurtigt kan bevæge sig den anden vej.