Norske vælgere har ikke taget stilling til oliens fremtid

Mandagens norske valg er kulminationen på en kedelig valgkamp, der har været præget af personfnidder og manglende visioner. Både Arbeiderpartiet og Høyre har forsømt at stille principielle spørgsmål til Norges økonomiske afhængighed af olie.

Statsminister Erna Solberg har forsøgt at holde fast i regeringsmagten forud for mandagens norske valg. Derfor har spørgsmålet om Norges afhængighed af olieudvinding ikke fyldt meget i den norske valgkamp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hommedal, Marit

En ufatteligt kedelig valgkamp, hvor enkeltsager har skygget for vigtige og nødvendige diskussioner om Norges fremtid.

Sådan lyder historiker og kender af norsk politik Lars Hovbakke Sørensens vurdering af mandagens stortingsvalg i Norge.

»Det har været en ret kedelig valgkamp. Og med meget lidt fokus på politik. Der har været meget fokus på enkeltsager, og hvad enkeltpersoner har foretaget sig. Der har været personangreb mellem de forskellige partiledere og mellem andre partimedlemmer. Der har været meget få store visioner for landets politiske fremtid,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Sympatisk statsminister

Valget i Norge har formet sig som et tæt kapløb mellem den konservative statsminister, Erna Solberg fra Høyre, og oppositionen anført af Arbeiderpartiets leder, den forhenværende udenrigsminister Jonas Gahr Støre.
Solbergs Høyre har siden 2013 dannet mindretalsregering med Fremskrittspartiet (FrP) og har i de forgange fire år kunnet forlade sig på støtte fra Kristelig Folkeparti og det liberale Venstre.

»Der er mange, der godt kan lide Erna Solberg. Hun bliver set som stabil og troværdig. Mange finder hende mere sympatisk end Arbeiderpartiets leder, Jonas Gahr Støre. Mange kan godt lide hende som person, og det er også en af grundene til, at hun har vundet meget ind i meningsmålingerne inden mandagens valg. Den fremgang, de borgerlige partier har fået i løbet af selve valgkampen, skyldes i høj grad hendes person.«

Hos Arbeiderpartiet har Jonas Gahr Støre haft vanskeligt ved at appellere til kernevælgerne. Af samme grund har der i valgkampens sidste fase været dårlig stemning i partiet på grund af svigtende opbakning i meningsmålingerne, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

»Det skyldes Jonas Gahr Støre som person. Mange arbejdere kan ikke identificere sig med ham, fordi han er millionær og en akademisk type. Han er meget langt fra de almindelige arbejdervælgere. Det er også grunden til, at mange går over og stemmer på andre, hvad enten der er tale om Sosialistisk Venstreparti eller nogle af de borgerlige midterpartier.«

Manglende oliediskussion

Selv om Norge fortsat hører til blandt verdens økonomisk set mest velfungerende lande, har Solbergs regering haft store udfordringer i de fire år ved magten.

Olieindtægter udgør fortsat broderparten af Norges bruttonationalprodukt, men udsving på det globale oliemarked har også haft indflydelse på de norske borefelter.

Mellem 2014 og 2016 faldt prisen på råolie drastisk, og en femtedel af de ansatte i olieindustrien mistede i samme periode deres job. Samtidig blev statens indtægter fra handel med olie reduceret med 40 pct., skriver den britiske avis The Guardian.

Diskussionen om den norske økonomis stærke afhængighed af olieudvinding har dog ikke været genstand for omfattende diskussioner i valgkampen, siger Lars Hovbakke Sørensen.

»Det er nok fordi, man har haft en periode med en regering, der, når det gælder oliespørgsmålet, har været præget af uenighed, ikke blot internt, men også i forhold til dens støttepartier. Derfor har man ikke været interesseret i at bringe det spørgsmål på banen i valgkampen,« tilføjer han.

»Erna Solberg har siddet i regering med Fremskrittspartiet, men værer støttet af Kristelig Folkeparti og Venstre, der begge to er skeptiske over for nye olieboringer i Nordnorge. Det er derfor et emne, som er blevet lagt dødt i valgkampen, fordi uenighederne faktisk går på tværs af de sædvanlige blokke,« siger Lars Hovbakke Sørensen med henvisning til, at det samme nemlig gør sig gældende på den modsatte fløj.

»Arbeiderpartiet og Jonas Gahr Støre er ikke interesseret i den diskussion, for de går ind for nye olieboringer. Men det gør deres potentielle støttepartier, de Grønne og Sosialistisk Venstreparti, ikke i nær så høj grad,«, forklarer han.

Både de faldende oliepriser og ankomsten af godt 31.000 asylansøgere i Norge i kølvandet på flygtningekrisen i efteråret 2015 har medvirket til at styrke Fremskrittspartier, der ledes af Siv Jensen.

»De var ellers nede i en vælgermæssig bølgedal efter skyderiet på Utøya i 2011. Men de er kommet op igen efter flygtningekrisen, fordi der er stemmer i at være imod flygtninge og for kontrol med udlændinge,« siger Lars Hovbakke Sørensen, der mener, at partileder Siv Jensen kan være tilfreds, hvis Fremskrittspartiet efter valget kan bevare sit nuværende antal mandater.