Små, simple hverdagsting kan give demente stor livsglæde. Det kan være et genhør med klassikere fra 1960erne, muligheden for at bage en god kage eller at skrælle kartofler til aftensmaden. Det kan også være at gå en tur rundt i nabolaget og drikke en øl på den lokale pub.

Det lyder ikke som listen over aktiviteter på et klassisk plejehjem, men det bliver det snart i Norge, når Oslo får sin første landsby for demente. Efter hollandsk forbillede komme der indenfor fire år en by, som kan huse 153 beboere. Formålet er at give de demente hverdagen tilbage, fortæller rådmanden for ældreomsorg Aud Kvalbein fra Kristeligt Folkeparti.

»Ideén er, at indbyggerne i landsbyen skal kunne fortsætte hverdagen så normalt som muligt, og det gør de ved at lave simple hverdagsting som at købe ind eller hjælpe til med at lave mad. Det skal være mest muligt som at være derhjemme,« siger hun.

Den lille landsby får én indgang og giver dermed de demente indbyggere mulighed for at bevæge sig frit rundt indenfor bymurene uden at blive væk.

Indbyggerne kommer desuden til at bo i små huse og lejlighedskomplekser, som bliver indrettet efter, hvad de har beskæftiget sig med tidligere i livet, og så får de mulighed for at gå til aktiviteter, de kender.

»Vi vil undersøge, hvad beboerne tidligere har interesseret sig for, og så sætter vi dem sammen i grupper efter det. Det kan for eksempel være, at vi laver en jazzklub, hvor beboerne hører musik, eller en herreklub for de få mænd, der bliver så gamle, at de kommer på plejehjem,« siger Aud Kvalbein.

Drevet af mange frivillige

Aud Kvalbein har ikke beregninger på, hvor meget en plads i demenslandsbyen kommer til at koste. Men hun håber ikke, at det bliver meget dyrere end det, en plejehjemsplads koster i dag, for det er hendes ambition, at alle plejehjem med tiden skal bygges om til lignende landsbyer.

Faktisk er hun næsten klar til at vise tegningerne til den næste landsby, som også skal ligge i Oslo, og snart følger fire andre norske kommuner efter.

I Holland koster en plads i den lignende landsby, De Hogeweyck, 35.000 kr. om måneden, og det er ikke meget mere end en plads på et traditionelt plejehjem, men det skyldes i høj grad, at mange af aktiviteterne drives af frivillige.

»Det behøver ikke at koste mere end en plejehjemsplads gør i dag. Men det er klart, at vi må tænke anderledes, og der er de frivillige vigtige. Der er et stort netværk af frivillige i Norge, som jeg er sikker på, vil tage del i det her,« siger Kvalbein.

Alzheimerforeningen er kritisk

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen herhjemme, er begejstret for landsbyprojektet, fordi det har fokus på at behandle demente som mennesker og ikke bare som personer, der er syge.

»Det, den her landsby kan, er at sætte fokus på livet med demens snarere end sygdommen,« siger han.

Derfor så han også gerne, at der blev etableret en demenslandsby i Danmark.

»Men vi er lidt kritiske overfor, at det hviler på en frivillig indsats. Vi har ikke noget imod frivilligt arbejde, men vi kan i forvejen se en stor udfordring i kommunerne, hvor der skæres ned på personale for at gøre plads til frivillige, som ikke kommer,« siger han.

Dog er der allerede lignende initiativer i gang herhjemme, og demenslandsbyen er på programmet på et stort seminar hos Kommunernes Landsforening i maj, fortæller chefkonsulent i Social- og Sundhedsafdelingen Karen Marie Myrndorff.