Norsk ungdom i oprør over midlertidige job

Hele Norge var lammet og præget af demonstrationer onsdag eftermiddag, fordi regeringen vil gøre det væsentligt lettere for de norske virksomheder at ansætte folk midlertidigt på korte kontrakter.

Store dele af Norge lå stille, da lønmodtagere fra flere fagforeninger onsdag nedlagde arbejdet og gik i generalstrejke mellem klokken 14 og 16. De demonstrerede imod en ny lov, der giver arbejdsgiverne mulighed for at ansætte medarbejdere i midtertidige stillinger. Foto: Stian Lysberg Solum
Læs mere
Fold sammen

Klemt inde mellem 15.000 vrede, demonstrerende nordmænd stikker en håndfuld skilte op. Med store blogbogstaver står der »En mastergrad og fire år som midlertidig på 22 forskellige kontrakter« og »Midlertidighed er lig med utryghed« på dem. De bliver holdt af en gruppe unge akademikere foran Stortinget i Oslo, som vil vise deres utilfredshed med nogle ændringer af arbejdsmiljøloven, som den borgerlige regering vil indføre.

Ændringerne vil gøre det lettere for de norske virksomheder at ansætte personer i midlertidige stillinger på 12 måneder, som ikke er vikariater eller projektstillinger, men bare generelt midlertidige. Det har fået de unge ud på gaderne, for selv om Norge har en lav arbejdsløshed, er andelen af unge, der arbejder i midlertidige stillinger i årevis, høj. Faktisk har en fjerdedel af de unge nordmænd ifølge OECD midlertidige job.

Kristine Ledsten på 28 år er en af de mange unge nordmænd, der kæmper for at bide sig fast på arbejdsmarkedet, men indtil videre kun har været ansat i stillinger med udløbsdato. Hun er uddannet arkæolog og har på bare fire år haft 22 forskellige vikariater og projektansættelser, og det er grunden til, at hun står foran Stortinget i dag. Hun ved, hvordan midlertigheden føles.

»Man ved ikke, om man har job til næste år, i næste måned eller nogle gange i næste uge, når man arbejder på den måde. Det er enormt vanskeligt at få det til at hænge sammen økonomisk, og det gør det umuligt at planlægge noget som helst,« siger Kristine Ledsten.

Strejke fra Svalbard til Kristiansand

De foreslåede ændringer har fået Norges tre største fagforeninger, LO, Unio og YS, med halvanden millioner medlemmer til sammen at gå på barrikaderne. Opblødningerne vil give virksomhederne mulighed for at ansætte 15 procent af deres medarbejdere i de midlertidige stillinger, som foruden at være på 12 måneder er uden vilkår.

Det vil sige, at de midlertidigt ansatte ikke kan nyde godt af nogle af de samme fordele som de fastansatte, men kun har enkelte rettigheder gennem EU-direktivet for den frie arbejdskrafts bevægelighed, som Norge som EØS-land har tilsluttet sig.

For at markere utilfredsheden opfordrede de tre fagforeninger sine medlemmer i hele landet til at strejke for første gang i 16 år, og det fik det meste af Norge til at gå i stå i to timer onsdag eftermiddag. Flyene blev på jorden i lufthavnen, den kollektive trafik blev indstillet, og togene stoppede og holdt stille i tidsrummet, lige dér hvor de befandt sig på deres rute.

30.000 mennesker gik på gaden i Norges to største byer, Oslo og Bergen, og der var arrangeret demonstrationer overalt fra Svalbard i nord til Kristiansand i syd. Selv præsterne strejkede for første gang nogensinde i den norske kirkes historie.

Ikke flere faste stillinger

Kristine Ledsten er ikke mødt op til demonstrationen alene, men sammen med ti andre arkæologer, som også har arbejdet i midlertidige stillinger i årevis og derfor har stiftet Foreningen for Midlertidigt Ansatte Arkæologer. Kristine Ledsen begynder at forklare, at forslaget rammer unge hårdere end andre grupper, men hun bliver afbrudt, for i samme øjeblik går arbejds- og socialminister Robert Eriksson fra det ene regeringsparti Fremskrittspartiet (FrP) på scenen for at forklare sig.

Han forsøger sig med en Martin Luther King-indledning, hvor han tre gange forklarer, at han har en drøm om et mere familievenligt og fleksibelt arbejdsmarked. Men mere hører man ikke for lyden af buh-råb og fløjter, og snart har alle de 15.000 demonstranter på pladsen vendt ryggen til ministeren.

Robert Eriksson har ellers gentagne gange forsøgt at forklare, at han vil ændre arbejdsmiljøloven, fordi den er forældet og ikke tager hensyn til, hvordan den norske familie er udformet i 2015. Ændringerne vil nemlig også gøre det nemmere for nordmændene at have flere lange arbejdsdage i bytte for flere fridage, ligesom de vil give mulighed for mere søndagsarbejde for fleksibilitetens skyld.

Men det er de midlertidige ansættelser, der løber med opmærksomheden blandt de tusindvis af demonstranter i Oslo.

»De midlertidige ansættelser vil give flere faste stillinger. Det giver flere en chance for at få den ene fod ind på arbejdsmarkedet frem for at stå med begge fødder udenfor!« råber Robert Eriksson ind i mikrofonen, inden han giver op og træder ned af scenen.

Meget stramme regler

De norske regler er på nuværende tidspunkt meget stramme sammenlignet med de danske, forklarer arbejdsmarkedsforsker Jørgen Svalund fra norske Fafo. »Der findes ingen forskning, der tydeligt viser, at det har en effekt. Derfor er det vanskeligt at sige, om det overhovedet kommer til at have en effekt,« siger Jørgen Svalund.

Han kritiserer regeringen for ikke at se mere mod den danske flexicurity-model, hvor der ikke er de samme reguleringer som i Norge, men hvor det til gengæld er lettere for arbejdsgiverne at fyre folk, hvilket giver øget fleksibilitet. Det medgiver professor emeritus på Aalborg Universitet Flemming Ibsen, at den danske model har, men han henviser samtidig til, at der er mange af de samme problemer med midlertidige ansættelser i Danmark som i Norge.