Norsk containerbarn finder sin mor efter 29 år

Ved hjælp af dna-registre og politiets dokumenter er det lykkedes at finde det norske hittebarn Ingrids mor.

14-15
BMINTERN - Legs of baby girl, cropped. Keywords: baby, softness, foot, leg, only babies, baby girls, one person, infant, 6-11 months, delicateness, infancy, childhood, carpet, day, indoors, body part, crawling, cropped, low section, color image, selective focus, close-up, carpeting, part of, partial view, babies, legs, feet, close-ups, infants, newborns, carpets, baby girl, color images, body parts, tight shot, close shot, elevated view, babyhood, one individual, person, interior, daytime, 6-12 months, colour image, close shots, tight shots, colour images, bodyparts, overhead view, from above, daylight, lower section, differential focus, close up, high angle, high-angle view, newborn baby, newborn, new born, indoor, day-time, bodypart Collection: Altopress by PhotoAlto Fold sammen
Læs mere
Foto: ANNE-SOPHIE BOST

En sag om en pige, der blev fundet efterladt i en affaldscontainer lørdag 11. august 1990 i Oslo, trækker 29 år senere overskrifter i Norge.

Længe havde man troet, at sporet til pigens mor var koldt.

Men mandag kunne det norske kriminalprogram Åsted Norge (gerningssted Norge, red.) offentliggøre, at man havde fundet frem til moren.

Det er lykkedes ved at gennemgå politiets efterforskning og søge i dna-registre.

»Trods mine år som drabsefterforsker hos Kripos (det norske kriminalpoliti, red.) har jeg aldrig været involveret i en sag, som er blevet opklaret på denne måde,« siger den tidligere Kripos-efterforsker Asbjørn Hansen til norsk TV2.

Pigen blev fundet i en affaldscontainer i det gamle arbejderkvarter Bjølsen i Oslo.

Som det typisk sker med den slags sager, var der en hel del presseomtale i begyndelsen, beskriver norsk TV2.

Men politiets intense forsøg på at finde moren til det forladte barn bar ikke frugt.

»Containerbarnet«, som den lille pige blev kendt som, fik sig en ny familie, der gav hende navnet Ingrid, og blev stort set glemt.

Sagen begyndte dog at rulle igen, da redaktionen fik et tip i februar i år. En af Ingrids veninder fortalte, at Ingrid søgte mere information om sin baggrund.

Efter længere tids efterforskning, som er beskrevet i en programrække på norsk TV2, kunne en dna-prøve endeligt bekræfte, at Ingrids mor var fundet.

Tv-programmet havde bemærket, at kvinden havde givet en forklaring med huller i tilbage i 1990 - og dermed fundet frem til moren.

Hun havde holdt på hemmeligheden i 29 år.

»Jeg synes, jo at det var synd for hende. At hun er gået igennem alt dette uden at kunne sige det til nogen,« sagde Ingrid ifølge TV2, da hun fik beskeden om, at hendes mor var fundet.

Ingrid fik også at vide, at hendes mor gerne ville mødes med hende.

Den norske tv-station har endnu ikke offentliggjort morens forklaring eller beskrevet mødet mellem de to.

Også i Danmark finder man med jævne mellemrum hittebørn.

Næsten hver gang rejser det debat om, hvordan det lader sig gøre at skjule graviditeten og bagefter efterlade barnet uden at blive opdaget og få hjælp.

Flere politikere har foreslået, at der etableres babyluger, hvor mødre kan efterlade deres nyfødte. Det er blevet afvist af flere eksperter.

/ritzau/