Norge har offentligt underskud for første gang i 25 år

Faldende olieindtægter og flere udgifter forbundet med corona medvirker til underskud i andet kvartal i Norge.

Arkivfoto: Olieplatform tæt på Stavanger, Norge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nerijus Adomaitis/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Norge har i andet kvartal underskud i de offentlige finanser på 83 milliarder norske kroner - svarende til cirka 59 milliarder danske kroner.

Det er første gang i 25 år, at Norge har offentligt underskud.

Det oplyser Pål Sletten, som er sektionschef for nationalregnskab ved Statistisk sentralbyrå (SSB), der er den norske pendant til Danmarks Statistik.

»Tallene er usikre og kan blive revideret. Men som det står nu, ser vi sandsynligvis et kvartal med underskud i offentlig forvaltning.«

»Det er i så fald første gang siden 1994,« siger Pål Sletten i en pressemeddelelse.

Underskuddet i de offentlige finanser er målt ved nettofinansinvesteringer. I første kvartal lå de 22 milliarder norske kroner i plus. Men i andet kvartal er de 83 milliarder norske kroner i minus.

Der er flere medvirkende årsager til den drastiske tilbagegang. I perioden er indtægter fra olie, skatter og afgifter faldet kraftigt. Samtidig er statens udgifter steget på grund af coronakrisen.

»Statens indtægter er faldet, og udgifterne er gået op. Dermed har det offentlige afskærmet den private sektor fra størstedelen af nedgangen i nationalindtægten.«

»Modstykket er, at staten for første gang i meget lang tid går fra at spare op til underskud,« siger Pål Sletten.

Norges har i gennemsnit haft et overskud på de offentlige finanser på 10,7 procent af bruttonationalproduktet (bnp) fra 2002 til 2019.

I andet kvartal af 2020 lå tallet på minus 10,3 procent.

/ritzau/NTB