Den norske sanger Jonas Lovv må ændre sin optræden til årets Eurovision, fordi den er "for sexet".

Norge har fået en officiel advarsel af Eurovision-arrangørerne, European Broadcasting Union (EBU), og er blevet bedt om at nedtone landets optræden i grandprixet.

Det siger Jonas Lovv til den norske avis VG.

Ifølge Jonas Lovv må han ikke oplyse, hvad det er, der er for sexet til Eurovision.

- Jeg synes, det er den sjoveste advarsel, siger han og fortsætter:

- Vi har ikke været onde mod nogen, men vi er for sexede.

/ritzau/