Norge er i recession

For første gang i seks år er norsk økonomi inde i en recession. Det viser nye tal for årets første kvartal.

Norges økonomi er i recession, viser nye tal fra det norske Statistiske Sentralbyrå (SSB). Både i fjerdekvartal i fjor og første kvartal i år faldt værdien af den samlede produktion i Norge.

En økonomisk recession er defineret som et faldt i bruttonationalproduktet, BNP, i to på hinanden følgende kvartaler.

Norsk økonomi skrumpede i fjerde kvartal i fjor med 0,8 procent og med 1,0 procent i første kvartal i år, viser tallene fra SSB offentliggjort i dag.

Det er især produktionen i metalindustrien og i træindustrien, der har bidraget til nedturen i norsk økonomi. Men også i servicesektoren er aktiviteterne afmattet lige som i byggesektoren.

/ritzau/NTB