Norge er dømt ude af Kina – Danmark er inde

Kina har netop aflyst norsk erhvervsfremstød, mens Danmark har diplomatisk stjernestatus i Kina. Danmark har været på 44 ministerbesøg de seneste fire år. Norge nul. »Dybest set handler det om arbejdspladser i Danmark,« siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om det dansk-kinesiske forhold.

Helle Thorning-Schmidt har netop afsluttet et besøg i Kina, hvor hun bl.a. mødte premierminister Li Keqiang (nummer to fra højre). I næste måned er det kulturministerens tur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mark Schiefelbein
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEIJING: Det skulle have været den største og vigtigste norske erhvervskonference i Kina i fire år. Omkring 20 virksomheder var klar til at tage turen til det vestlige Kina og millionbyen Chongqing.

Her havde Norges svar på Dansk Industri, Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO), sidste uge gjort klar til den helt store charmeoffensiv. Den blev bare aldrig skudt i gang. De kinesiske samarbejdspartnere meddelte pludselig NHO, at hele konferencen måtte aflyses.

Årsagen ligger lige for. Norge er fortsat i unåde i Beijing, efter at Nobelkomitéen i 2010 gav fredsprisen til den kinesiske dissident og systemkritiker Liu Xiaobo. Lige siden har de politiske relationer mellem Norge og Kina været stendøde.

»Der har ikke været nogen kontakt på politisk niveau mellem Norge og Kina siden 2010,« skriver det norske udenrigsministerium i en e-mail til Berlingske.

Det har ført til aflyste kulturarrangementer, særregler for norske turister i Kina og krakkede eksportkvoter for de laksesælgende nordmænd, der før sad på størstedelen af det kinesiske marked.

»Politik er utroligt vigtigt i Kina. Vi mener ikke, at der er nogen konflikt mellem norske og kinesiske firmaer, men det er der på det politiske plan. Norske virksomheder tager ikke længere del i den kinesiske vækst, som virksomheder fra andre lande gør det,« siger Petter Haas Brubakk, direktør for erhvervspolitik i NHO.

En strøm af danske ministre til Kina

Et af de lande er Danmark. Den dansk-kinesiske samhandel er de seneste år steget markant og har rundet 100 mia. kr.

Samtidig er en strøm af danske ministre kommet til Kina. 44 besøg er det blevet til på de fire år, hvor Norge har haft nul. Tidligere på året var dronning Margrethe i Beijing ledsaget af den største danske erhvervsdelegation nogensinde.

Denne uge har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sammen med miljøministeren og klima-, energi- og bygningsministeren plejet de politiske kontakter. Næste måned er det kulturministerens tur.

»Jeg håber, at Norge og Kina får normaliseret deres forhold, og jeg ved, at nordmændene arbejder meget hårdt på at få det til at ske,« siger Helle Thorning-Schmidt, der fredag afsluttede det fire dage lange besøg i Kina.

Stoltenberg mente, at prisen var for høj

Endnu er alle norske forsøg på at komme ud af det diplomatiske dødvande slået fejl.

Sidste uge kom det frem, at Norges udenrigsministerium under den tidligere regering forfattede et dokument, der skulle komme kineserne i møde. Hvad der stod i dokumentet vides ikke, men teksten kunne angiveligt udlægges som en undskyldning, skriver Dagens Næringsliv.

Daværende statsminister, Jens Stoltenberg, endte dog med at beslutte, at den politiske pris var for høj. Indrømmelserne var for omfattende og ville blive svære at overholde i fremtiden.

Fortællingen om det norske dokument står i stærk kontrast til et dokument udarbejdet af det danske udenrigsministerium i 2009. Dengang var det Danmark, der var kommet på Beijings sorte liste. Det skete, efter at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i maj 2009 mødtes med Dalai Lama. Danmark sendte efterfølgende Kina en såkaldt verbalnote, der støttede den kinesiske ledelses politiske linje i Tibet-spørgsmålet, og så forduftede problemerne.

»Det gør et meget stærkt indtryk, at man nu direkte modsætter sig tibetansk uafhængighed og slet ikke nævner tibetanernes rettigheder som folk,« sagde Dalai Lamas repræsentant i Nordeuropa dengang.

Helle Thorning-Schmidt siger om den norske og danske løsning:

»Jeg tror ikke, at man kan sammenligne de to situationer. Jeg er meget tilfreds med, at vi med et bredt flertal i Folketinget besluttede, hvordan vi skulle komme videre med forholdet til Kina, der er et meget vigtigt forhold.«

Hun mener ikke, at det danske dokument var et politisk knæfald for kineserne.

»Når jeg synes, at det er så vigtigt, er det fordi, det dybest set handler om arbejdspladser i Danmark. Oven i det vil jeg sige, at vi ikke gav køb på noget. Vi er nok det nordiske land, som snakker mest menneskerettigheder med Kina, så der er ikke nogen grund til at have dårlig samvittighed,« forklarer hun.

Norsk regering ville ikke møde Dalai Lama

Tidligere på året afviste den norske regering at mødes med Dalai Lama, der var i landet. Tibetanernes åndelige leder har flere gange besøgt Danmark og har bl.a. mødt de seneste tre danske statsministre.

Hvorvidt Helle Thorning-Schmidt vil gøre som sine forgængere eller følge det norske eksempel, ønsker hun ikke at lægge sig fast på.»Det er ikke aktuelt. Så vidt jeg ved, er der ikke nogen anmodning om et besøg, og skulle der komme en sådan anmodning, så rådfører regeringen sig med Udenrigspolitisk Nævn,« siger hun.