Nordmakedonien og Albanien vil lukkes ind i EU-klubben – men »sporene skræmmer«

I næste uge skal EU diskutere, om fællesskabet i fremtiden skal have flere medlemmer. Europa-Kommissionen mener, at to lande fra Vestbalkan er klar til at gå i gang med optagelsesforhandlinger, men Frankrig stritter imod, og Danmark er heller ikke overbevist.

En kvinde på vej til stemmeurnerne ved præsidentvalget i Nordmakedonien i maj. Landets ledelse håber, at EU vil give grønt lyst til at sætte gang i optagelsesforhandlinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Armend Nimani/AFP/Ritzau Scanpix

Der blev taget bloddryppende argumenter i brug i denne uge for at understrege, hvorfor Vestbalkan hører til i EU-klubben. Det skete, da Albaniens premierminister, Edi Rama, kaldte Balkan et livsvigtigt organ, der omringer EU.

»EU er nødt til at træffe en beslutning om, hvad der skal ske med dette organ – vil man lade det forbløde og skabe problemer for sig selv, eller vil man lade det blive en del af kroppen,« lød det fra Rama ifølge EUobserver.

Næste uge skal EUs Ministerråd nemlig tage stilling til, om det er på tide at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien.

Albaniens premierminister, Edi Rama (tv.), og Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, hilser på hinanden i Bruxelles tidligere i denne uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix.

Der er lagt op til en svær diskussion, og de danske socialdemokrater er blandt skeptikerne.

»Vi kan ikke se for os, at der bliver optaget nye lande i EU foreløbig,« lyder det fra Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen.

Danmark har som bekendt i øjeblikket en forretningsregering, og det forventes ikke, at fungerende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) deltager i mødet på tirsdag.

Danmarks holdning til spørgsmålet om udvidelse har imidlertid været rimelig stabil i Folketinget i en årrække. Man er åben over for at lukke nye lande ind, når de er klar. Men så skal de altså også være helt klar.

Netop derfor er Socialdemokratiet bange for at sige ja til at indlede forhandlinger, som senere kan være svære at stoppe.

»Vi synes, at sporene fra EU-udvidelsen mod øst skræmmer i den forstand, at vi fik nogle lande ind i unionen, som grundlæggende ikke var parat til det. Hverken i forhold til almindelige retsstatsprincipper, hvor vi nu ser en masse tilbageskridt, eller i forhold til økonomierne,« siger Hummelgaard og peger på især Rumænien og Bulgarien.

I VLAK-regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019 og 2020 stod der, at det var positivt, at EU har bidraget til at skabe stabilitet i Europa ved at optage nye medlemmer.

»Men vi ønsker ikke nye udvidelser, hvis det risikerer at underminere fællesskabet,« siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Der stod også, at regeringen vil »øge det politiske fokus på, at EU ikke skaber en forventning om optagelse af nye lande, før de og EU er klar til det«.

Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, skriver i en e-mail til Berlingske, at nye medlemmer er velkomne, men først, når de lever op til kriterierne:

»Samtidig må landene ikke være alt for langt bagefter resten af EU på det økonomiske plan, og her kan man godt være lidt bekymret for de to landes vedkommende.«

Macron stritter imod

En af EUs mest magtfulde spillere, den franske præsident, Emmanuel Macron, er ifølge Berlingskes kilder og internationale medier skeptisk over for at igangsætte processen med at lukke flere medlemmer ind i øjeblikket. Det samme er Holland og flere andre lande i Vest- og Nordeuropa.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er angiveligt skeptisk over for, om Nordmakedonien og Albanien reelt har opnået alle de fremskridt, som Europa-Kommissionen påpeger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Denis Balibouse/AFP/RitzauScanpix.

På den anden side står blandt andet halvdelen af EUs medlemmer – 14 lande – der i forvejen har gjort deres linje klar. De har forud for mødet i næste uge skrevet et fælles brev:

»EU er nødt til at opfylde sin utvetydige forpligtelse til europæisk integration af Vestbalkan. Der er ikke nogen »plan B«,« hedder det fra underskriverne, som inkluderer primært lande i Central- og Østeuropa samt Italien, Østrig og de tre baltiske lande.

»EUs udvidelsesproces har en positiv transformativ kraft i det vestlige Balkan og er en investering i fred og stabilitet i Europa,« argumenterer de videre.

Store demonstrationer i Grækenlands hovedstad, Athen, tidligere i år på grund af fejden om, hvem der skal have lov at bruge navnet Makedonien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix.

Før EU er klar til at indlede optagelsesforhandlinger med nye lande, skal der være styr på blandt andet retsstatsprincipper, grundlæggende frihedsrettigheder, og så skal landets økonomi være velfungerende. Spørger man Europa-Kommissionen, burde beslutningen ikke være så svær: De to lande har opnået så væsentlige fremskridt de seneste år, at forhandlingerne bør åbnes, hedder det.

Skeptikere tvivler omvendt på, om landene virkelig har opnået de store fremskridt, der skitseres.

Især for Nordmakedonien kan det blive et hårdt slag ikke at få grønt lys til at indlede optagelsesforhandlingerne.

Det var historisk, da den tidligere jugoslaviske republik Makedonien efter mange års nabostrid om landets navn i februar ændrede sit navn til Nordmakedonien. Stridighederne skyldes, at en provins i det nordlige Grækenland hedder Makedonien. Navneskiftet banede vejen for Makedoniens optagelsesproces til NATO, der blev sat på skinner kort efter, og mange mener, EU bør være det næste naturlige skridt.

Torsdag stod det klart, at Tysklands kansler, Angela Merkel, senere på året vil tale for, at optagelsesforhandlingerne med Nordmakedonien bliver sat i gang.

Uanset hvad kan det være en langvarig og krævende proces at blive EU-medlem. Det viser det faktum, at EU har ført optagelsesforhandlinger med Tyrkiet siden 2005, Montenegro siden 2012 og Serbien siden 2014.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles