Nordkoreanere søger tilflugt på dansk ambassade

Fire nordkoreanere har søgt tilflugt på den danske ambassade i Vietnam. De vil tilsyneladende forsøge at få asyl i Danmark.

Fire nordkoreanske flygtninge er troppet op på den danske ambassade i Vietnams hovedstad Hanoi. Det oplyser sydkoreanske aktivister til nyhedsbureauet AP.

Ambassaden har bekræftet oplysningerne og siger, at det drejer sig om en familie på to voksne og to børn. Ambassadepersonalet har dog indtil videre ikke givet nogen oplysninger om, hvordan de fire nordkoreanske statsborgeres sag vil blive behandlet.

/ritzau/