Nordkorea ryster verden: Er det brint eller bluf?

Uanset om der var tale om en brintbombe eller et bluf, har Nordkorea formået at isolere landet yderligere. Kina var ikke varslet om sprængningen, der mest skal ses som Kim Jong-uns personlige magtdemonstration.

Foto: JUNG YEON-JE. Der er tale om en militær landvinding, hvis den nordkoreanske udmelding om brintbomben holder stik. Spekulationer blandt kerneforskere går dog på, om Nordkorea har formået at lave en konventionel atombombe tilsat brint eller måske noget helt tredje.
Læs mere
Fold sammen

BEIJING: Rystelserne var korte og kom og gik uden varsel. Men de kunne mærkes fjernt fra den koreanske halvø i form af den snigende usikkerhed og bekymring, der altid følger trykbølgerne fra nordkoreanske prøvesprængninger.

Kort efter, at flere lande i går registrerede et jordskælv i Nordkorea, lød det fra styret i Pyongyang, at der var tale om noget ganske andet og langt mere farligt for sikkerheden i regionen:

Ifølge nordkoreanske statsmedier skyldtes udsvingene på richterskalaen en succesfuld test af en brintbombe.

 

»Republikkens første brintbombe er med succes blevet sprængt klokken 10.00 den 6. januar 2016 efter strategisk beslutsomhed fra Arbejderpartiet,« triumferede en nyhedsoplæser på nordkoreansk tv.

»Lad verden se op til den stærke, selvforsynende, atombevæbnede stat,« stod der på en håndskreven note forfattet af landets leder Kim Jong-un og vist frem i samme TV-udsendelse.

En brintbombe er et avanceret kernevåben, der er baseret på kædereaktioner af fusion. Det skaber en langt mere kraftfuld eksplosion end et normalt atomvåben, der baseres på fission.

Der er tale om en markant militær landvinding, hvis den nordkoreanske udmelding holder stik. Men det gør den slag bombastisk krigs- og militærretorik ikke altid. Spekulationer blandt kerneforskere går derfor på, om Nordkorea har formået at lave en konventionel atombombe tilsat brint eller måske noget helt tredje. Men uanset om brintbombe-teknologien er til stede eller ej, viser den seneste udvikling, at Nordkorea er opsat på at tilegne sig den – uanfægtet af, hvad resten af verden måtte mene.

Kina fordømmer sprængningen

Bombens sprængkraft svarede nogenlunde til den atomprøvesprængning, som landet foretog i 2013, skriver sydkoreanske medier.

Det er fjerde gang Nordkorea tester et kernevåben. Som i tidligere tilfælde førte det til omfattende fordømmelse fra det internationale samfund. Også fra Kina, der til trods for at være Nordkoreas nærmeste allierede og største handelspartner, ikke blev advaret. Uden økonomisk støtte fra Kina ville Nordkorea befinde sig i en særdeles svær situation.

Kinesiske myndigheder valgte i går at evakuere skoler langs den nordkoreanske grænse. Kinas udenrigsministerium tog samtidig stærk afstand fra testsprængningen og understregede endnu engang, at Kina går ind for afskaffelse af atomvåben på den koreanske halvø.

Forholdet mellem Beijing og Pyongyang har været køligt, siden Kim Jong-un tog over efter sin fars død for fire år siden. Kim Jong-un har stadig ikke besøgt Beijing – meget muligt fordi han ikke er blevet inviteret.

FN har pålagt Nordkorea ikke at udvikle teknologier, der kan bruges i missiler eller atomvåben. Men fordi styret alligevel har fortsat sit våbenprogram, har Kina hen ad vejen valgt at tilslutte sig FNs sanktioner rettet mod Nordkorea.

Spørgsmålet er derfor, hvor stor indflydelse ledelsen i Beijing i dag har på den politiske virkelighed i Pyongyang. At dømme ud fra de nordkoreanske handlinger er der ikke meget tilbage af tidligere tiders samarbejde.

Kim Jong-un virker mere interesseret i at styrke sin egen magtposition – gerne ved hjælp af militære afskrækkelsesmanøvrer som parader, missiltest og prøvesprængninger. Oplysninger om hvornår de tages i brug, holder han tæt til kroppen. Uforudsigelighed har alle dage været et vigtigt element i Kim-klanens modus operandi – både over for venner og fjender.